702 F1NMABKENS AmT. derpaa atter aftagende ved de nordligste. Derimod skulde man antage, at der netop omkring Kap Farvel maatte være den ster- keste færdsel, hvis flokkene kom fra det nordlige Ishav. I den øvrige del af aaret er det uden tvil føden, som bestemmer, hvad vei sælhundene skal tage; i juni mætter de sig med fisk i fjor- dene, men hvorhen de trækker i juli, og hvor de opholder sig i aug11st er endnu ubekjendt. Kun saa meget ved man, at de vender fede tilbage. Undtagelsesvis bliver dog altid enkelte stykker tilbage paa de tider, da massen trækker bort. For dette vigtige dyr har grønlænderne 4 å 5 forskjellige navne efter dets alder. I daglig tale gjør man dog kun forskjel paa den fuldvoksne og den halvvoksne eller 3 aar gamle, hvilken sidste man paa dansk kalder blaasiden, paa grønlandsk agletok. Den fuldvoksne er let kjendelig paa de 2 store halv- maaneformige og kulsorte pletter paa ryg-gen, hvilke først ret udvikler sig i det 5te aar. Et fuldvoksent dyr af middels stør- relse fandtes at veie 115 kg.; deraf beløb skindet med hele det paasiddende spæklag sig til 53 kg., kjødet til 46 kg., resten var hoved, blod og indvolde, hvoraf ogsaa størstepa1–ten spises. Man kan derfor anslaa de spiselige dele til 50 kg., idet man, som overalt, regner de tilhørende ben med 1mder kjød; spækket be- løber sig til omtrent 1,Zs tønde om efteraaret og vinteren, men vist neppe fjerde(lelen deraf om sommeren, naar dyret vender tilbage. . Nogen sælhundfangst er drevet i Finmarken i ældre tid. - Lillien“skiold omtaler (se ovenfor pag. 696) som et sted, hvor der dreves saadan fangst, «Henøerne imod Ryslandssiden, huor Kobben mod Vinteren slagis. Tilforn under slottet Wardøhuus privilegerit, som oc till forpagtning henfalden, mens nu mere aff de Rydske- Finner, som stædet nærmere anligger, forbrugis. Norden XVardø ligger den Øe Kongsøn, huor oc it godt Veyde antræffis. – XVed Rolsø for Westen ved Finnen Kobberne saa mæsterlig at oppasse. Dog holdis Sørøns-Veyde for det bæste, som ved Andersmis-tider mæst angaar.» Andersmesse vil sige 30te november. Om kobbeveidet paa Sørøen vistnok efter graa-s“ælen (halc(–hoe- rus grypus) fortæller Lillienskiold: «Weidet falt tilforn ved den indre side, mens som Øen dis meere bleff bebygt maa det nu meere ved haffsiden søgis oc med stoer Vanskelighed vinterdags eventyris. Andersmis er den Rætt-e tid da Kobben yngler, och dette brug haffvis udj agt.– Effter Protocollens udvis aff det aar 1671, oc saa “fremdelis finder ieg almuens vedstand udj de tider ved veidet at kunde opnaa 40O kobber oc undertiden end deroffver, der mand ved itZige tid knap offvergaar det ene hundrede tal. Ungerne af Kobben maa mæst herholde, altskiønt een deel aff møderne oc bekommis. Mens at
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/715
Utseende