HVAL OG HVALFANGST. 685 fisken ud, en paastand, som blev gjort for 3OO aar siden, og som efter lO0 aars forløb atter dukkede op. Leopold von BuCh skriver om anvendelsen af garn ved torskefiske: «Anvendelsen af garn har fremkaldt en væsentlig forandring hos beboerne af den norske kyst. Thi derved har man fordoblet fangstens mængde. Det er ikke meget længe siden. Claus Nils Slinningen, kjøbmand i Borgund paa Søndmør, var den første, som anvendte garn der i 1685. Han reiste derved et almindeligt skrig imod sig. Fordelen ved garn var indlysende og kunde ikke betviles, og med angler kunde man aldrig fiske saa meget. Men at anskaffe garnene var kostbarere og kun muligt for dem, som eiede noget. Alle fiskere modsatte sig derfor anvendelsen af garn og opbød hele sin skarp- sindighed for at paavise det skadelige ved fisket med garn. Men de mere velhavende og kjøbmændene agtede ikke paa skriget, og brugen af garn blev daglig almindeligere. Da blev ogsaa bevæ- gelsen almindelig, og krigen for og imod garnene blev i lang tid ført med et slags raseri. Det kom til proces, og efter en nøi- agtig undersøgelse udtalte retten sig ikke alene for garnenes uskadelighed, men ogsaa for, at de var nyttige. Det blev da ogsaa nødvendigt for de mindre bemidlede at søge at skaffe sig garn, og i kort tid kom garnene paa Søndmør og Omegn til at blive et af de sædvanligste fiskeredskaber, og erfaring viste senere tilstrækkelig, at retsafgjørelsen var rigtig. Thi i fulde 2O aar, fra 1740–60, da dette fiske allerede for længe siden var indført overalt, fiskede de paa Søndmør rigere og overflødigere end de havde gjort før eller Senere. Med forundring ser man, at denne strid drog sig nordover fra en provins til den anden. Altid anvendes de samme grunde, og altid maa man paa selve Stedet indhente erfaring, som om disse provinser ikke laa ved siden af hinanden, men spredti forskjellige verdensdele. I aaret 1762, da Strøm udgav sin topo- grafi, var det forbudt at udSætte garn langs de trondhjemSke kyster paa de sædvanlige fiskesteder i havet, fordi de fattige fiskere, som ikke kunde anskaffe disse kostbarere redskaber, vilde lide for meget, thi man paastod, at fisken ikke vilde bide paa anglerne der, hvor der var torskegarn. Hvilken besynderlig og uafladelig ømhed for de fattigel Denne ømhed kvæler fuldstændig al driftighed og al anstrengelse og nedværdiger de menneSker, som vil fremskridt, til maskiner, der ligesom dresserede dyr altid udfører sit arbeide paa samme maade, og aldrig tænker paa forbedringer og aldrig paa fremskridt.» En hindring for udviklingen af fiskeriet er den uvilje, som næres mod de redskaber, der fisker godt, naar dette koster noget.
