686 FINMARKENS AMT. Ved det «rigtige» loddefiske paa Finmarken, reiste man derop med 2 bolker snøre og 2 jernstene og nogle angler pr. mand. Det var hele udstyret. Men nu behøves et udstyr paa mindst 1OO kr. pr. mand foruden agnen, som koster flere hundrede kroner. Fiskeriet blev paa denne maade et fattigmandsfiske, alle faar lidt, ingen meget. Faar nogen meget, vækker det misundelse, og dette er gammelt. Allerede en forordning af 31te januar 163O paabyder at straffe dem, som «med gevalt anfalder andres nøter», fordi de selv ingen har, og hindrer dem i deres fiske, samt tager deres sild. I skrivelse fra 1851, hvor Ketil llIofZj’eldt taler om nytten af dampskibe i Lofoten, heder det: «Vistnok har antagelsen om, at de senere aars mis1ige fiske i Østlofoten skulde være at tilskrive nordlands-dampskibets anløben af Skraaven og Ørsvaag, ytret sig saa tydelig og mangestemmig, at det kongelige departement desaarsag har troet at burde ind- stille disse fartøiers afvigelse fra hovedruten, men dels bør det paastaaes, at fordommen i saa henseende meget har aftaget, og dels har jeg grund til at antage, at den neppe vilde gjælde et skrueskib, om departementet havde anledning til at lade et saa- dant fare i Loftoten under fisket.» Naar man erindrer-, at havet omkring Lofoten, hvor skrei- flsket foregaar, undertiden bryder paa mange favne vand over vide strækninger, saa synes det vanskeligt at forstaa, hvorledes den mening blev almindelig, at en dampbaad, der kun sætter vandet i ringe bevægelse paa en enkelt linje til ringe dybde, skulde kunne skræmme alle disse myriader af skrei. Hvad havets voldsomme brændinger ved kysten over kvadratmile ikke formaar, skulde en enkelt dampbaad udrette. For tiden er der vel neppe nogen, som ikke mener, at anløb af dampskibe under fisket i Lofoten er ei alene uskadelige, men nu næsten uundværlige Dette eksempel ligger vor egen tid saa nær, at det maaske er det, som gjør mest indtryk. I aarhun- dreder er der, efter fiskernes ønsker, først forbudt nyttige og nye redskaber, nye opfindelsers anvendelse og nyttige fiskerier for senere at tillade dem. I Lofoten og de nordlige landsdele har af hensyn til opinio11en hos fiskerne været forbudt: Line, garn, haakjærringfiske, jagt paa sæl, hvalfangst, dampskibe, synkenøter. I den nye lofotlov er der endog et principielt forbud mod alle slags nøter og dermed ligeartet redskab og alle andre redskaber, som majoriteten af fiskerne ikke liker og gjennem sit udvalg forbyder. De ovenstaaende forb11d, fra liner til dampskibe og synke- nøter, er fremkomne, saa vidt man har anledning til at dømme deron1, paa grund af opinionen hos fiskerne.
