684 F1NMARKENS A1uT. I begyndelsen af det 19de aarhundrede sattes daarlige fiskerier i forbindelse med den da nye tangbrænding. I Lofoten sattes daarligt lofotfiske i forbindelse med damp- skibsfarten, som da var ny. I slutningen af det l9de og begyndelsen af det 20de aar- hundrede sattes daarligt torskefiske i Finmarken i forbindelse med hvalfangsten. Leopold von Bu(Ph skriver: «I de 3 aar fra l799 til l801 var Lvngen, Karlsø og Skjervø overfyldt med flsk; siden den tid indtil l807 har man næsten slet intet fisket der. Hvorledes er det ogsaa tænkeligt, at den fra jordens nordligste egne forfulgte lodde altid netop skulde søge ind paa de samme steder af den norske kyst for der at redde sig ind i fjordeneI Man glemmer ofte havets uendelighed ved disse fiskenes vandringer, og hvor lidet enkelte fjerde og kyster har at sige imod havets udstrækning, og derved føres man ikke sjelden til aabenbart falske slutninger. Saaledes blev det i 1806 forbudt at brænde tare i Kristian- sund, og det var dog en næringsvei, som allerede indbragte byen 5000 daler, og det var, fordi en digter havde hørt af fiskerne, at røgen af den brændende tang jog torsken bort fra kysterne. Var da fisken kun blevet borte der, hvor man brændte tang-aske? ikke ogsaa der, hvor man ikke tænkte paa at brænde tang? Helt til Søndmør k1mde visselig røgen af tangen ikke virke. Digtere og fiskere er dog virkelig ikke kompetente dommere ved un(ler- søgelsen af saadanne almindelige aarsager til fiskenes vandringer. Men kun naturforskeren, som følger fisken overalt paa det vide hav og ikke paa kysten alene.» Naar den ene fisk bliver borte, tilskrives dette ofte andre flske eller havdyr, uden at der derfor føres bevis. Da lodden i 30–aarene var borte fra Finmarkens kyst, til- skreves dette haaskjærdingens tiltagen (efter femaarsberetningen l836–40). I Altenfjor(len tilskreves det mislykkede fiske i slutningen af 30–aarene blækspruten, som hindrede fisken fra at komme ind. I Lofoten har blækspruten ogsaa faaet skylden for en stands i fisket; men her fordi den trækker torsken, som æder blæksprut, efter sig. Fordommen mod noten under sildefiske foranledigede flere forbud saavel under bohusfisket som de norske fiskerier. I Nord- land og Finmarken blev notbruget endog først frit i l845. Fra det 16de aarhundrede indtil l8] 6 havde linerne at kjæmpe mod opinione11, og endnu høres af og til klage over linerne; blandt de anker, der er fremført mod de russiske fiskere, som man vil fordrive, er denne, at agnet paa deres liner trækker
