HVAI. oo HVA1.FANGST. 683 og forandringer begrundet i naturlige aarsager, og at den ind- griben, som mennesket her kan foretage, er forsvindende, om der end kan drives en saa ivrig jagt paa de større pattedyr i havet, at bestanden reduceres. Disse, der maa op i overfladen for at aande, er mere udsatte end fiskene paa dybet. Sælfangsten under Jan Mayn undergik i aarene fra l872–77 en forandring, idet saavel de fleste engelske som norske sæl- fangere gik over til at benytte kombinerede damp- og seilfartøier i denne bedrift; de fleste fartøier kom da hvert aar ind til sælens ynglepladse, og paa ganske kort tid formindskedes bestanden, saa man fik istand internationale fredningsbestemmelser (lov om fred- ning af sæl af l8de mai l876). Dyrearter, som formerer sig saa langsomt som hvalerne, vil neppe i længden kunne udholde en meget stærk efterstræbelse, uden at bestanden mærkbart reduceres, saaledes som ældre tiders hvalfangst har vist for grønlandshvale11s vedkommende, og som er tilfælde med blaahvalen ved den norske kyst. Men i det hele og store kan vel mennesket og dets virk- somhed kun i ringe grad øve indvirkning paa de i masse optræ- dende fiske, som sild, lodde og torsk, af hvilke sidste en enkelt kan have 15 millioner eg eller rognkorn i sin rognsæk. Disse milliarders vandringer i havet er angivet ved deres drifter, som da væsentlig er to, driften til at søge næring og driften til at forplante sig. Først i anden række kommer de anstrengelser, som disse dyr gjør for at undgaa sine fiender, idet fiskene i et fiskebjerg mest er beskyttet ved det store antal indi- vider, saa det neppe øver mærkbar indflydelse, om der fortæreS eller fiskes en million sild eller to. Men disse fiskes ernæring og deres leg er atter betinget af naturlige aarsager; af havets b1md og dybde, der hvor de lægger sine eg, af tilgangen paa næring, af havets strøm, af havets temperatur, af hvilken ogsaa tilgangen paa næring og de fordel- agtige eller ufordelagtige betingelser for ungernes udklækning er afhængig. . I modsætning til denne naturhistoriske opfatning staar den ældre tro hos menigmand, hvorefter alt andet i naturen er ind- rettet og blevet til ene for menneskets skyld, at dette er centrum for al tilværelse, og at fiskene søger til kysten som en belønning af forsynet, og at det er en straf, naar fisken bliver borte. I slutningen af det l8de aarhundrede troede menigmand paa Nordmøre, at sildefisket ophørte som en straf, fordi koppeindpod- ningen var bleven paabudt. Intet er derhos almindeligere, end at to begivenheder, der indtræffer samtidig, sættes i forbindelse, idet der, forhastet, sluttes fra samtidighed til et aarSagsforhold.
