I–IVAL OG I–IVALFANGS’I’. 6–79 gyndte en langsom, men stadig aftagen i skibenes antal, saaledes at der i 1901 var 19. Alle de østligste etablissementer var først anlagt, og bedriften flyttede sig stadig vestover. Paa en tid var der rundt den store Varange1‘fjord fra Kobholmfjord til Vardø paa en gang 13 etablisse- menter, hvoraf ingen var i drift i 1901. Længer vest ligger Syltefjord; her var 3 etablissementer, af hvilke det sidste blev nedlagt i l899. Baasfjord var det østligste punkt, hvor der endnu i 1901 var hvalfangstetablissement i drift, men her var der“ogsaa 2 nedlagte stationer. Af de vestligere etablissementer tilhørte flere de samme selskaber, som tidligere havde drevet længer øst. Foyns baade, der før drev i Varangerfjorden, drev i l901 dels fra Mehavn, dels ogsaa fra Bøle paa Sørøen. Selska- berne har maattet flytte vestover og forlade de felter, hvor hval- fangsten begyndte De hvaler, som fangedes i Finmarken, var blaahval, seihval, knølhval og finhval. De 3 første arter opholder sig kun til be- grændsede tider i Finmarkshavet; de foretager særdeles store vandringer (helt til Amerika), og der er kun yderst sjelden unger af dem i Finmarkshavet. Finhvalen derimod holder sig i norske farvande aaret rundt og i Finmarkshavet store dele af aaret, om den end til enkelte tider er Sjeldnere end til andre. Desuden sees dens Wunger, saa hele dens liv kan siges at tilhøre norske farvande. Hvalfangeretablissementerne har flyttet sig fra øst mod vest over hele Finmarken og en del af Tromsø amt; fra oprindelig at omfatte bare blaahval har fangsten efterhaanden udviklet sig til ogsaa at omfatte 3 andre arter; den er blevet udstrakt fra aarets første maaneder til september. I de senere aar undersøgte hvalfangerne hele Finmarkshavet og begyndte tidligere paa aaret; dog blev der fanget mindre hval end i tidligere aar, og særlig var forskjellen paafaldende for blaa- hvalen. Et eneste fartøi skjød 3O –blaahval det første aar i Var- angerfjorden i slutten af 6O–aarene, medens den hele flaade spredt over hele Finmarken ikke tilsammen har fanget det halve af dette antal af den værdifuldeste hvalart. At der nu er langt færre hvaler at se imod tidligere tid, er sikkert nok. Amtmand Hammer beretter i l763, at der ofte gik hvaler lige ud for amtmandsboligen i Alten. – Amtmand Sommerj’eldt skriver i 1799,“ at «Havgabet ved Svær- holt bespendes af legende og brølende Hvalfiske i hundrede Tal, der synes af Skaberen at være anvist sin„Tum1eplads her forat spærre Millioner Fisk, indtil Tid og Veir tillader Landets Ind- byggere at opfange sin Del deraf».
