Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/693

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

680 F1NMARKENS Amt Da Helland reiste paa Lyngenfjorden i 1876, boltrede der sig talrige hval i Lyngenfjorden, som man maatte ro af veien for, og nu er her sjelden en hval at se. „ I 1864, da Foyn begyndte, var masser af hval i hele Fin- marken og paa havet mellem Bjørnøen og Finmarken. Paa de talrige nordhavstogter, «Michael Sars» har foretaget i de sidste aar, var det yderst sjelden at se hval. Hermed stemmer fangstmændenes journaler. ’ Grønlandshvalfangstens historie viser, at et vandrende dyr har kunnet fordrives fra steder, hvor det kun opholdt ..sig en“ del af aaret. Og dette er ikke en enestaaende erfaring om de store vandrende pattedyr. Hvalfangstkommissionen af 189O regnede ud, at der til 1890 ialt var dræbt 7000 dyr, et tal, som fremkom ved til antallet af de fangede dyr at lægge 1O pct. for de antagelig skade- skudte dyr. Gjør man det samme for hele fangstperioden fra 60–aarene til l9O], saa faar man det resultat, at der da i det hele var dræbt ca. 27 OO0 hval i disse aar. Blaahva1 og seihval fangedes saagodtsom udelukkende efter 1ste juni, knø1hvalen derimod mest før 1ste juni, medens hoved- tyngden af finhvalen skjødes efter 1ste juni, skjønt der især i april maaned i regelen optraadte adskillig finhval udenfor kysten. “ – I de første aar, da Foyn drev hvalfangst alene i Varanger- fjorden, blev der udelukkende skudt blaahval. Fra 1877 dreves –jagten ikke udelukkende efter blaahval. Foruden af nordmændene dreves i nogle aar hvalfangst af russerne fra 2 stationer paa den murmanske kyst. Deres ud- bytte var i 1884 55, i 1885 l15, i l886 89 og i l887 88, ialt 347 stykker. Forbud mod hVaIfa11gSt. Hvalfangsten har i mange aar været upopulær blandt finmarkingerne og blandt fiskerne i Fin- marken. Selv havde de ingen fangstbaade og hvalstationer, saa de havde liden indtægt af bedriften, og de mente, at en aftageu af hvalbestanden virkede skadelig paa deres egen fangst af fisk. I den anledning blev der opstillet en række af theorier og paa- stande, som dels var aabenbart urigtige og som dels blandede rigtigt og urigtigt sammen. Stemningen mod hvalfangerne blev ved en ihærdig agitation saa opirret, at den førte til hær-værk og voldshandlinger, ved hvilke Mehavn hvalstation ødelagdes i 1903. Der blev først fra l873 arbeidet paa at indskrænke og senere paa helt at forby(le fangsten af hva-l, hvilket lykkedes i 1904,