678 F1NMABKENs AMT. «Pasvik» i Rc29j)ord blev anlagti 1891, ophørte i 1900. Tønsberg hvalj’angerselskab i ()ksej)ord blev anlagt i 1898, op- hørte i 1904. “ Af guanofabriker har der været følgende: en i Sm“vær (selskabet «Finmarken»); ved Bøle paa Søn-øen (Svend Foyn); i Vadsø (Svend Foyn); i Meha-en (Svend Foyn); i Smelroren ved Bussesundet (Sel- skabet «Haabet»), flyttet til Baasjjo-rd; iSvartnes ved Bussesundet (Kristiania hvalfangerselskab), samt i Jarjjorden (Tønsberg krafti- foderfabrik), der flyttedes til Ingø. Trankogerier havde alle selskaber. En fabrik for hermetisk nedlægning af hvalkjød blev anlagt i Sørvær i l883. Den tilvirkede aarlig omkring 24 000 rationer bifsteg og 1000 kg. pølse og røget kjød. Derimod har der været saltet meget lidet. Til fabrikationen benyttes udelukkende sei- hvalen, og af denne fortrinsvis rygstykkerne foran rygfinnen. Hvalkjød synes for tiden lidet skattet. Anderledes var det tidligere Nisekjød var saaledes i gammel tid anseet for en kost, som ikke var at foragte. Da Sigurd Jorsalfar en julelrvæld forlangte kjød, blev der baaret ind varmt nisekjød (Fornmanna Sögur VII, side 161). Sæl- og hvalkjød brugtes i ældre tid i de rigere hushold- ninger i Frankrig Ogsaa i England var det en herreret. I London betaltes omkring 1450 for 5O kg. nisekjød det samme som for 12 laks, og ved den fest, der gaves i anledning af erke- bispen af Yorks installation i 146(i, serveredes l2 niser og sælhunde. Skibsfører Dahl gjorde først i 1857 i Varangerfjorden forsøg paa hvalfangst med baade og almindelige harpuner med line, men udbyttet blev kun l 1inhval. I l864 begyndte Svend Foyn sine forsøg paa hvalfangst i Varangerfjorden. I aarene 1865, 1866 og 1867 forsøgte han sig frem; i l866 fik han ingen hval, og i 1867 fik han kun l, men i aaret l868 skjød han 3O hval, og saa beæVndte den regelmæs- sige fangst, som i faa aar voksede op til en betydelig bedrift. Hvalfangsten begyndte i den allerøstligste del af Finmarken. I aarene 1864–68 arbeidede Foyn alene og kun med 1 skib fra sit etablissement i Vadsø, i aarene l869–75 havde han 2 skibe, fik i 1876 sit tredje skib, og i 1877 begyndte det første kon- kurrerende selskab i Jarfjord (Tønsberg hvalfangerselskab); men først fra l882 blev der dog fart i udviklingen. Efterat det patent, som Foyn havde, var udløbet i l882, danne(1e der sig mange konkurrerende selskaber, der drev fangst langs Finmarkens kyst. F Der –var i 1882 l5 skibe, som i 1883 forøgedes til 27. l aarene l886 og ’l887 var antallet af skibe størst, memlig 34; da be-
