HVAL OG I–IVALFANGST. 67I hensigt ved granatens sprængning i det anskudte dyr at dræbe dette og dels at fæste hvalen gjennem harpunen og den kraftige line til dampskibet, som saa med sin kraftige ’winch kunde hale dyret ind til fartøiet. Om dampskibet skulde være tilstrækkelig letvindt at ma- nøvrere, kunde det ikke gjøres saa stort, at flendsning k1mde ske ved skibssiden og spække“t bringes i lasterummet; alt dette fore- gik i land ved hvaletablissementerne i en eller anden bekvem havn nær det felt, hvor fangsten foregik. Dette er det karak- teristiske ved fangsten af finhval i Finmarken. Spidsgranatharpunen var det redskab, som gjorde hele denne bedrift mulig. Granaten skrues fast paa harpunen, saaledes at dens ladning antændes, naar et med syre fyldt glasrør knuses. Harpunens klør springer ud og borer sig ind i hvalkjødet, naar harp1men træffer. Redskabet er 1.35 m. langt og kanonen af 3 toms kaliber. Først paa 15 favnes afstand er man selv med de bedste greier sikker paa at kunne træffe. Der bruges en 3OO favne lang line, af hvilken forløberen ligger skudt op foran kanonen og resten i lasterummet bag winchen. Denne svære tunge line gjør, at skuddet maa affyres paa nært hold. Naar hvalen ikke dør straks, efterat granaten er sprunget, sætter den først ned mod dybet og senere med stor fart forover. Hvalfangerne fortæller om, hvorledes de har ladet dampskibet arbeide med fuld fart agterover og alligevel er blevet slæbt for- over med dampbaadsfart i- mangfoldige timer. Naar hvalen ud- mattes, kortes ind paa linen, indtil man har den 5O–6O favne fra fartøiet. Da søger man fra baad at give den den sidste rest med landserne. Hvalfangsten, saaledes som den foregik med Sum Foyns red- skaber, skal her omtales: Udpaa morgensiden bliver udkigstønden besat, og medens damperen duver udover for sagte fart, gjøres linerne istand og den lille kanon bliver ladet, harpunen efterseet og alle forbere- delser trufne for fangsten. “ Der meldes «hvalblaast» et stykke nord i havet, og der sættes fuld damp paa maskinen. Eftersom damperen nærmer sig dyret, øges og mindskes farten, idet manden i udkigstønden følger hvalens gan“g efter de op- boblede luftblærer. Der manøvreres varsomt, og damperen krydser til høire, til venstre, medens hvalen, der følger sine luner, snart kommer tverskibs, snart vender, kommer imod, vender igjen og staar tilhavs; dens tunge støn høres snart nærmere, snart fjer- nere, snart til styrbord, snart til bagbord – til den med et skyder op indenfor skudvidde foran skibsbaugen, og skytteren,
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/684
Utseende