670 FlNMARKENS AMT. Om hvalerne i Finmarken skriver Leopold von Buch i 1807: Man lader hvalerne uforstyrret tumle sig i fjordene og i sundene. De fanges ikke og benyttes kun da, naar et dødt dyr driver op paa kysten. Det er ikke den store art fra SpitZbergen, og man siger, at de smaa hvaler ikke har spæk nok til at betale strævet og arbeidet ved fang ten. I tidligere aarhundreder har man dog fundet denne fangst indbringende, og allerede i aaret 1689 laa der skibe, især hollændere, paa hvalfangst oppe ved Finmarken. Paa kysterne er der mange spor efter dette. Muren omkring Hasvik kirkegaard ei omtrent bygget af hvalhvirvler, og paa andre øer ser man hyppig hvirvler ved stranden. Hvis den større hval virkelig er veget bort fra disse kyster, saa tør dette neppe være skikket til at vække forundring. Man har allerede hindret den fra at komme hid ned fra SpitZbergen, og det arkangelske kompani, som lader sine folk overvintre paa SpitZ– bergen, vil ogsaa fordrive hvalen derfra. Fra Varangerfjorden skriver Fellman ca-. l82O: Flere hundrede hvalfiske søgte denne fjord, og ingen rører dem. Medens englændere og hollændere og andre udruster kost- bare ekspeditioner til Baffinsbugten og Davisstrædet med flere steder for at fange disse dyr, giver man dem her et sikkert fristed. I stille og vakkert veir reiser man ikke over eller langs Varanger- fjorden, uden at man paa en dag kan se 1O eller l5, ja af og til flere af disse kolossale dyr. I Vestfinmarken var h.valfangsten i aaret 1816 i sin begyn- delse, da man tog sig til at fange hvaler med harpun. Saaledes fangede man alene i Altenfjorden i 1818 8 store hvaler. Hvalfangsten i Finmarken tog først opsving og kunde først drives som en regelmæssig bedrift ved de opfindelser af redskaber, som blev indført af nordmanden Svend Foyn i aarene l864–68. Hans finhvalsfangst afviger i meget fra anden hvalfangst. „ Tidligere anvendtes store fartøier, mest seilskonnerter eller brigger, eller store kombinerede seil- og dampskibe, lig de norske sælfangere. Disse drev fangsten fra baade, der anvendte svivel- harpun-kanonen, haandharpuner, bombelandser eller lignende. ’ Op- spækningen foretoges langs skibssiden, og spækket kom i laste- rummet. Svend Foyn anvendte smaa dampskibe, der selv drev fangst. Da de var dækkede og sjødygtige, havde de en ganske anden evne end baadene til at forfølge de hurtige finhvaler og til at klare sig, naar de fik «fast fisk» og blev slæbt afsted med 8–10 mils fart af den saarede hval. Istedetfor en liden harpun med tynd line og et gevær til udskydning af bombelandsen havde han i fartøiets baug en kraftig kanon, som udskjød en kombineret harpun-bombe, den saakaldte spidsgranatharpun, der havde til
