61 8 FINMARKENS AMT. pen og Øksfjord; tidligere ogsaa fra Tanen og Lebesby. Ogsaa Tromsø sender aarlig nogle fartøier paa haakjærringfangst. Haakjærringfisket er gammelt i Finmarken. Tidligere dreves det meget med aabne baade. Redskaberne var dybsagn som nu; men man havde ikke spil til indhivning. Folk inde i fjorde med dybt vand, tildels ogsaa kystfiskerne, brugte tillige liner, hvilke ofte var af haar (haarsima), medens forsynenes øverste halvdel bestod af tjæret taug og den nederste af kjætting. Længden var forskjellig, som regel var der ikke mere end 3O angler med en afstand af 10 favne mellem hver. Linen sattes som en torske- line. Den er gaaet af brug og benyttedes tilsidst i enkelte fjords af nogle finner. Flere baadforlis med tab af menneskeliv fandt sted ved haakjærringfisket, saa dette nu drives mest kun om sommeren efter endt loddefiske. Baadfiskerne søger undertiden indtil en 4O mile tilhavs. Massen af haakjærringfiskerne har fartøier mel- lem 7–-30 tons, undtagelsesvis over 40 tons. De er taklede dels som skonnert, dels som galeas, jagt eller skøite. Besætningen er fra 4–7 mand, som regel 6. Baadene, saavel de aabne som de med dæk, har en besætning af 4 mand og en drægtighed af omkring 6 tons. Til et haakjærringbrug hører et omkring 32 tons drægtigt fartøi med 6 mand. Fiskeredskabeme er 6 dybsagnsnører, hvert af 250 favns l2–garns kale. Til hvert snøre hører: l favn sokne- bolk af tjæret taug, en 6 kg.s jernsten med en 1 fod lang fri- holder, hvortil er fæstet som forsyn (fortøm) en jernkjætting af vel en favns længde, samt 2 angler, hvoraf den ene er fastgjort midt paa forsynet og den anden i tampen. Anglerne er hjemme- smedede, med en længde af 9 tommer og 5 tommer mellem Spidsen og læggen. Fartøiet har et 300 favne langt 5–toms kabel- taug med l5 favne kjætting som forløber samt en dræg eller et varpa-nker paa 13O kg. Til varpets ind“hivning bruges spil. Til leveren bruges leverfade paa 1–5 tønder; ialt medtages træ til 3O0 tø11der lever. Haakjærringen er som regel 4 til 7 m. lang, og leveren er af høist forskjellig størrelse, fra 20–25O liter lever, endog 46O liter. Til lokkemad tages med 20 tdr. trangrugge eller grakse. Graksen fyldes i smaa sække, der fæstes med en strop til varpet, og langs dette glider de nedover mod bunden. Tranen fra gruggen siver ud gjennem sækken og føres videre af strø1nmen, og den trækker fisken hen til det sted, hvor fartøiet ligger. Som agn benyttes sælspæk, man regner 18 kg. for hver 10de tønde lever, der faaes; kjødet af fisken kan ogsaa benyttes som agn. Begge dele skjæres i strimler, og der sættes saa meget paa angelen, som denne kan rumme, hvilket ikke er lidet. Tid- ligere hjemførtes endel af kjødet af fisken for at tørres som ræk-
