FISKERIER. 6 I 9 ling. Enkelte steder i udlandet anvendes skindet til sko og sæle- tøi. Tidligere blev det benyttet; i Pontoppidans Magazin er blandt udførselsartik1er af finmarkske var-er fra 1765–1788 opført 47 havkalveskind og 74 haiskind. – Fangstfeltet er fra 1 mil af Finmarkskysten til SpitZ– bergen. Som den mest passende dybde ansees 16O–20O favne. Helst søges stærkt afgaaende grund, særlig sandet, stenet eller skjælbegroet grund; jevn bund med blød ler ansees for mindre god. Naar man ved loddet har fundet passende dybde og bund, sættes varpankeret, og alle dybsagn føres ud. Naar snøret har naaet bunden, tages 2–3 favne grundmaal, hvorpaa det belægges om en paa rækken fastsat, ganske tynd og et par alen lang træ- stang, den saakaldte «vaker», der viser, naar fisken har bidt paa krogen. Denne hives da op ved hjælp af spillet og holdes oppe ved siden med krogene og taklerne. Naar leveren er udtaget, og det fornødne kjød til agn afskaaret, stikkes hul paa maven, hvis indhold udtømmes, hvorpaa den b1æses op med et blæserør eller en liden blæsebælg. Naar den er godt opblæst, ombindes den gjorte aabning med seilgarn, og man lader kroppen gaa i drift. Hvis man lod kroppen synke, vilde de andre haakjærringer fraadse i den og foragte agnet. Undertiden er strømmen saa stærk, at man ikke kan faa snørerne i bunden, hvilket kan hindre fisket flere døgn itræk. Storm hindrer ogsaa ofte fisket, idet fartøiet gaar i drift. Man driver da enten med en del af varpet ude, eller man lægger hi for seil. Naar rederiet holder kosten, fordeles udbyttet saaledes, at fartøiet tager 2 tredjedele og mandSkabet 1 tredjedel. Af dette har skipperen som regel 2 mandsparter. Holder besætningen selv kosten, hvilket ofte er tilfældet, fordeles udbyttet ligelig mellem fartøi og mandskab, hvorhos skipperen faar visse procenter af nettoudbyttet, hvilke udredes af rederiet. Kostholdet er i det hele taget meget godt. Naar fartøiet «holder alt», bruges almin- delig norsk skibskost, som regel kjød 3–4 gange om ugen og fisk de øvrige dage. Brændevin medgives nu kun undtagelses- vis. Ved baadfiske har baadføreren V–1 af fangsten for baad, redskaber og det til agn benyttede spæk, medens de andre 3Z4 for- deles ligelig mellem den samlede besætning, i almindelighed 4 mand. Et meget godt sommerfiske er 3OO tdr. lever, men ofte faaes kun det halve. Hammerfestfangerne driver haakjærringfiske i april paa kyst- bankeme og landbakken, i mai langt fra land, og fra nu af træk- ker fangsten sig efterhaanden længer og længer fra land. Hvert fangstfartøi gjør i regelen 2 ture, en i april-juni til kystban-
