FISKERIER. 61 V I Talvik, Kistrand, Lebesby og Sydvaranger og flere herreder fiskes endel smaasild, der væsentlig sælges til agn ifiskeværene. Haal(jæ1’1’i11gfl8ket. Navnet haakjærring er maaske en for- vanskning af det oldnorske háskerdingr, skjønt man ogsaa paa oldnorsk havde benævnelsen hákerling og hákarl paa denne fisk. Haakjærringen har ikke ben, den hører til bruskfiskene og er en meget glubsk roVfisk. Den brede mund har omkring halv- sjette hundrede tænder. Svælget er tøieligt og maven rummelig. I maven paa en l4 fod lang haakjærring fandtes en hel sælh1md, 8 store skrei, 1 lange paa 4 fod, et meget stort kveite- hoved, samt flere stykker hvalspæk. Den siges at regne hvalen til sit jagtbare vildt. Selv sin egen slægt sparer den ikke. Den forplanter sig ved eg, der er runde og uden skal, og som den lægger paa bunden i slik eller anden blød grund. En haakjærring har saa mange eg, at eggeblommerne kan fylde en halv tønde. D I Speculum boreale omtales, at finmarkingerne brugte eggene til pandekager. Rognen hos haakjærringen ligger i to sække langs fiskens sider, der bliver bredere, jo længere ned de kommer, indtil de forener sig ved gydeliu11et. Sækken indeholder mangfoldige tusender rogn, og hvert korn er af høist ulige størrelse. Nede ved gydehu11et er rognen, naar den er fuldt udviklet, omtrent af størrelse som et stort hønseeg, medens de aftager i størrelse, jo længere de ligger op i sækken. Man skulde deraf kunne slutte, at gyd- ningen foregaar i et længere ti(lsrum, og som en følge deraf ogsaa paa høist forskjellige steder. De mest udviklede rognkorn er som nævnt af et hønseegs størrelse, er runde og omgivne af en seig hinde. Indholdet har fuldkommen lighed med eggeblomme, med hvilken de ogsaa har noget beslægtskab i lugten. Ogsaa haakjær1–ingen foretager store vandringer, men haa- kjærringens naturhistorie er i det hele kun ufuldkommen kjendt. Den forekommer i de nordlige have i uhyre masser. Ved den norske kyst aftager den sydover. Paa Nordlands kystbanker findes den i masser om vaaren under skreiens opsig. Erfaring viser, at en saadan banke først kan drives, naar haakjærringen har forladt den. Den er fisket ud for eggen paa liner paa ca. 55O favnes dybde, og den hører til de fiske, som kan forekomme baade paa gr11ndt vand og i særdeles store dybder. Den er almindelig langs den norske kyst, men fangsten er for tiden mest indskrænket til Ishavet, og er vigtig for Fin- marken. Fartøier, især fra Hammerfest og Vardø, deltager aarlig i dette fiske; baadfiske drives fornemmelig fra Vardø, Hasvik, I‘op-
