602 FINMARKENS Amt boen (Loppehavet). Et notlag kan fiske flere tusen sei om dagen. Man kan undertiden ikke drive med synkenot, naar seien farer vildt, «fordi dens aate er saa stor». Da fiskes med trøe. Dæks- baaden ligger for varp, og de to doryer ror omkring, en mand ror, en staar agterud med to troer og vipper seien ind, som stadig bider paa pilken. 4 mand har paa et døgn fisket halvtredje tusen sei, et bevis for den enorme masse, der findes. Seifisket drives her som bankfiske. Rathke omtaler i 1802 sommerfiskeriet af sei som meget for- delagtigt «Finner11e bruger endnu seikrog eller at krøge seien, nemlig at hugge om sig med en stang med krog i enden blandt fiskestimen og paa denne maade indhale, hvad der bliver hæn- gende; men nordmændene har de bekjendte fordelagtige sækkenøter til seifiskeriet.» Denne seikrog er en 4 m. lang stang med et 15 cm. langt vinkeljern med 3 opadvendte tænder, hvoraf den ytterste tand har en længde af 6 tommer, den næste er noget kortere og den inderste kortest. Naar det bliver mørkt om nætterne, eller naar «solen gaar i havet», bruges paa nogle steder, som paa Sørøen og i Varanger- fjorden, garn efter sei. Kveite fiskes under sommerfisket og bankfisket, ogsaa under loddefisket. Kveitens gydetid er i marts og april, men sand- synligvis gyder enkelte individer i de senere vaarmaaneder. Kveiten vandrer tidlig paa aaret ind mod de grundere steder-, og de kan da træffes paa saa ringe dybde som 2O–3() m. Gyd- ningen foregaar sandsynligvis paa disse modera-te dybder. Dens eg flyder. I Tanafjord er i 1897 fisket en kveite paa 4.7 n1.s længde, og som veiede 20O kg. Udenfor Hammerfest fangedes i 1884 en kveite, som veiede 24O kg. Kveiten kan hurtig forandre farve Hvis en større kveite kommer op paa grundere vand, staar den gjerne med hovedet skjult i tangen eller ved siden af en stor sten. Kommer der en baad, og kveiten faar øie paa denne, bliver farven lidt efter lidt blegere: bliver farven tydelig lys, ved fiskeren, at den er færdig til at flygte (meddelt R. Collett af E. Havnø i Rødøl. Kveiten er træg; de unge kveiter kan ligge en hel dag ube- vægelig nedgravede i sanden. De er seiglive(le og ligger timer-is levende i baaden. Føden bestaar i regelen af store krebs eller af fiske. Af de sidste fortæres helst smaatorsk, brosme, hyse, uer, forskjellige slags flyndre og Steinbit. Til kveitefiske bruges en grov-ere line, g(mgvad, med lO–-ill store a11gler med en afstand af 5–6 favne mellem hver af de
