FISKERIER. 603 omtrent 1 favn lange fortommer. Disse gjøres fast med skostik i et ved et bændsel dannet øie paa linen, saa de kan let løses fra (lenne. Fortommen trækkes nemlig ved hjælp af en naal gjennem agnet, en hel fisk, saa krogen bliver siddende ved hovedet. TildeIs tages fortommerne af, efterhvert som de kommer ind i baaden, da linen derved bliver lettere at fire og trække, hvis fiskens modstand skulde kræve det. I almindelighed bruges en ile ved hver ende. Undertiden bruges længere gangvad end her angivet Hysen forekommer i somme aar i stor mængde og giver f. eks. omkring Vardø anledning til et vigtigt flskeri. Ogsaa dette fiske er ustadigt. Gydetiden indtræffer i de første vaar-maaneder, i regelen i marts-april, men undertiden tidligere; saaledes opgives fra Vardø, at løs rogn ofte træffes allerede i januar. I april og mai er individerne oftest udgydte; men leilighedsvis findes endnu i mai en eller anden hyse, hvis rogn endnu er fast. Den gyder saavel i den ytre skjærgaard som ogsaa i de større fjorde; den fiskes paa 3O–-40 favne vand (5O–7O m.), men staar oftest dybere (indtil omkring 2O0 m.). Et middelstort individ, fanget ved Rødø i Helgeland 8de april 1903, indeholdt 832 7OO stykker rognkorn eller eg. Gydetiden synes at indtræffe nogenlunde samtidig i landets nordligste og i de sydligste egne; rognen flyder. Gydningen kan foregaa lige inde i bunden af de større fjorde, og aarsyngelen findes ofte midt paa sommeren i de øvre vandlag inde mellem øerne udenfor Kristiania sammen med andre torske- arters yngel, hvis rogn ligeledes er drivende, og uden at de paa denne tid kan antages at være førte ind i fjordbunden med in(1– gaaende strømme. I bunden af Laksefjord er fundet yngelindivider af hyse af 37 mm.s længde i juli. – I større antal optræder yngelen vistnok i fjordmundingerne og i den ytre skjærgaa.rd. Yngelen driver, som andre torskearters, i det hele i de øvre vandlag. Ligesom torsken søger den herunder ofte tilflugt under drivende gjenstande, saasom tang. Hysen, der har sit hovedtilholdssted paa blød ler- eller 1‘I’llIdde1’bI1l1(1, søger sin føde for den overveiende del blandt bunddyr. Hos yngelen er føden drivende krebs-aate. De ældre individers føde er yderst vekslende og bestaar næsten af alt levende i havet, som kan sluges. Er sild eller lodde tilstede, bestaar føden udelukkende af disse; desuden tages andre mindre fiske og deres yngel Som dens sædvanligste føde kan muligens ansees krebse og bløddyr; foregaar fisket paa mid- lere dybder, kan saaledes ofte maven være fyldt udelukkende af
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/616
Utseende