FISKERIER. 6OI Om vinteren, naar den nævnte krebsaate i de nordlige lands- dele mangler, tager seien her væsentlig fiske og blækspruter samt krebsdyr. De store indsig af sei, som finder Sted ved de fin- markske kyster i de første va-armaaneder (april-mai), er ligesom torskens indsig i væsentlig grad betingede af lod(lens vandringer fra Ishavet mod land for at gyde. Naar seistimerne her kommer under land, befinder de sig i en afmagret tilstand, men opnaar hurtig sit huld efter at have fraadset en tid i den overflødige nær-ing af lodde. Af blæksprut tager seien fornemmelig mindre eksemplarer. I de sydligere distrikter søger seien ligeledes under land i vintermaanederne. idet den her forfølger vaarsilden og dens yngel. Iovrigt lever seien paa denne aarstid her af forskjellige krebs, lei- lighe(lsvis ogsaa af forskjellige slags fiske. Seifisket begVnder først i juni og varer hele sommeren igjen- nem, undertiden langt udover høste11. Sei fiskes især i Lang- fjorden og andre dele af Altenfjorden, ved kysterne af Sørøen, i Kvalsund og Strømmen, ved Revsholmerne, Gjæsvær, i Porsanger- fjorden, ved Vadsø og flere steder i Varangerfjorde11. Leveren er undertiden saa fed, at 2 store hundreder Sei giver en tønde lever. Seifisket drives dels ude ved de saakaldte skaller ytterst ude i ha.vkanten, dels i de store aabne fjorde. saaledes f. eks. i Pors- anger-fjorden langt ind, f. eks. ved Kistrand. ITromsø og Nord- lands amter fiskes derimod mest ude ved havkanten eller ude paa kystbankerne, hvor disse danner boer eller skaller. Gjæsboerne ud for Loppehavet er vel kjendte ska-ller. Seiflsket drives med synkenot paa steder, hvor der findes seigrunde, som i Varanger- og Porsangerfjorden, ud for Kiberg, Vardø, Maasøværene samt de ytre vær paa Sørøen. Dette fiske hører ogsaa til de periodiske 1iskerier. I Gjæsvær var der saa- ledes fra 20–aarene af aarvist seifiske, som naaede sit høidepunkt i 5O–aarene, da der kunde ligge op til lO0 notlag her. Senere aftog det. Repvaag inde i Porsangerfjorden er ogsaa et søgt sted her. Af andre redskaber, som bruges til seifiske, skal nævnes hil, et dybsagn med synke paa l til 1V2 kg. og forto1n af fint snøre eller messingtraad, hvormed fiskes fra roende baad. Man lader snøret vekselvis gaa til bundS og trækker op igjen, saa beitet er i uafladelig bevægelSe, hvilket er nødvendigt,’da seien sjelden bider paa stillestaaende agn. l)er bruges ogsaa fiskestænger med snøre, trøer, med hvilke man rer rundt i stimerne. Der bruges ogsaa dorg med fortom (streng) af messingtraad. Kuttere fisker Sei med synkenøter fra doryer paa Gjæs-
