I–’ISKERIER. ð77 Skjønt nordlandsbaaden nærmest hører til robaadene, saa er det hermed ikke sagt, at den i regelen roes. Saa ofte anledning gives, benytter den sit seil; dette eri formen og den maade, hvorpaa det sættes, ikke mindre eiendommeligt for typen end selve skroget. Dette sidste er langt og lavt med smidige former og hule og skarpe linjer og tager sig godt ud med sine høie stevne og sit eiendommelige langskibsprofil. Masten er placeret omtrent midt i baaden og paa den er anbragt et eneste raaseil. Raaseilet er lidet hensigtsmæssigt til krydsning; naar nordlandsbaaden staar tilbage, hvor det gjælder at slaa sig op mod vinden, lægges skylden gjerne paa seilførin- gen. Men ved at omrigge disse baade og forsyne dem med sneseil, opnaar man ikke synderligt. Nordlandsbaadens raaseil er et kraftigt seil og passer vistnok godt til skrogformen. Med en anden rig vilde den neppe staa sig saa godt i l(uling og sjø som nu, og ved at rigge den om til sneseiler vilde den vistnok berøves endel af sine gode egenskaber, uden at 1nanglerne blev afhjulpet. Disse sidste er neppe at tilskrive rigge11; tvertimod har denne en ikke liden andel i at lade baadens gode sider komme til sin ret. De baadbyggere, som har slaaet ind paa nye veie, har indseet dette og derfor i regelen taget skridtet helt ud og søgt at erstatte det gamle med noget helt nyt saavel i skrog som rig. Hvad der er gjort i denne retning, har ført til gode resultater. At konstruere en nogenlunde tryg seilbaad, selv om den ikke er meget stor, er ikke nogen særdeles vanskelig sag; men at forene i en saadan baad alle de forskjellige egenskaber, som en særegen bedrift kræver, forudsætter et indgaaende kjendskab til bedriften. En tryg sjøbaa(l bør være saavidt dækket, at den ikke let kan fyldes af overvand, og den bør have nogen fast ballast fordelagtig placeret. Ingen af (lelene finder man ved nordlands- baaden. Den er i regelen ganske uden dæk og lavbordet, og der siges, at man i den i uveir væsentlig «seiler paa øsekarret». I)en har sin største tryghed i den lethed, hvormed den vakker paa bølgetoppen. Paa disse baade er det utilraadeligt at anbringe megen ballast eller denne altfor fast.. Naar baaden trods alle anstrengelser fyldes og gaar rundt, er det en fordel, at ballaSten ruller ud og gaar tilbunds, medens baaden bliver igjen Som en redningsbøie for man(lskabet. Det fremholdes ogsaa ofte som en af disse baades fortrinlige egenskaber, at de ikke gaar tilbunds, selv om de kuldseiler. Udsigten til at tilbringe en kold vinter- nat paa hvælvet i et oprørt hav er imidlertid ikke tiltalende Det synes bedre at anskaffe en baadform, som har lettere for at holde sig paa ret kjøl og ikke har den samme tilbøielighed til 37 – Finmarkens amt.
