578 I–’INMARKENS Amt at fyldes. Det opnaaes ved at tilveiebringe fornøden st-ivhed ved hjælp af fast ballast og samtidig beskytte rummet mod overva11d. Der er vistnok en udbredt mening blandt fiskerne, at en dækSbaad ikke passer for bedriften. Fordelen ved et dæk ialfald i de større baade og til garnbri1g ove1–veier imidlertid de ulemper, som det fra først af kan synes at medføre. Det tør hænde endog, at den ændrede fremgangsmaade, som et dæk nødvendig- gjør, vil vise sig at være fordelagtig, saa ulemperne er indbildte. Ballasten anbringes bedst under kjølen (jernkjøl). Paa en brugsbaad kan vistnok jernkjølen let blive for stor, og baaden bliver da undertiden voldsom i sine bevægelser i sjøen. Men en kjøl afpasset efter baade11s størrelse og konstruktion har sine store fordele, hvor der er tale om sjødygtighed og tryghed. Den er mere effektiv end samme vægt inde i baaden, den optager ikke plads i rnmmet, den kan ikke kaste sig, den styrker baaden og bidrager, naar den er forsvarligt paasat, til dens varighed. Ogsaa ved riggen maa der tages hensyn til det brug-. hvor- til baaden er bestemt. Den bedst mulige seilads kommer ikke her fortrinsvis i betragtning-, men til fiskerbedriften kræves en hændig seilføring. Enhver baad, som er beregnet paa at holde sjøen i uveir, bør helst være saaledes afbalanceret, at den styrer og manøvrerer godt under storseil og fok alene. Saavel ved trækning af garn som under dybsagnfiske til- ankers paa Finmarken er det ønskeligt efter fiskernes mening at kunne lægge masten ned og derved formindske vindfang og baadens arbeide i sjøen. Paa nogle dæksbaade er derfor som oftest masten afkappet over dækket-, og der er anbragt et led eller hængsle, som da er den eneste støtte, masten har i dækket. Denne anordning er usolid og nødvendig-gjør flere vanter og barduner for at støtte masten. Paa Lister-baaden er maSten ikke afkappet, men gaar i et stykke helt ned i sporet. Under mastbjælken er anbragt et solid hængsle i mastens forkant, og denne fires ned agterover. Paa denne maade faar masten, naar den er opreist, omtrent samme støtte i dækket som en faststaaende mast og behøver da heller ikke nogen ekstra støtte af barduner. P Lidt mere gods i masten og færre vanter og barduner-, end man nu bruger nordpaa, vilde uden tvil vise sig at være en vinding. Som staaende rig for en skøite af almindelige dimen- sioner er l fokkestag og 2 spænd vanter paa stormasten, et let vaterstag og paa mesanmasten en bardune med talje paa hver side visende lidt forover alt, hvad der behøves. I 1905 har Storthinget bevilget 200 00O kr. til et baadIaane- fond for Finmarken.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/591
Utseende