576 FINMAm(ENs AmT. forstaaet den kunst at bygge i sit slags ganske udmærkede baade, og den samme baadfor1?n, som dengang var almindelig, synes i hoved- sagen at have holdt sig omtrent uforandret ned igjennem tiderne og forefindes den dag idag i tusenvis i vore nordlige landsdele. Disse baade maa nærmest betegnes som robaade forsynet med mast og seil, og skjønt det er rorbaade, er de utvilsomt under visse g11nstige omstændigheder istand til at opnaa den samme hastig- hed som en ligestor seilbaad. De hjemlige baadbyggere har først og fremst maattet lægge vind paa robaadens udvikling af hen- syn til det daglige livs behov. Hvor hensigtsmæssig end den gamle robaad er som fisker- baad under almindelige forhold og med godt veir, mangler den dog de egenskaber, som under storm og uveir er mest at sætte pris paa. Netop da den er saa let, mangler den evne til at arbeide paa sjøen i storm. Det er paafaldende, hvor lidet der skal til, forat det under fisket kaldes «landligge». Maaske kan dette for en væsentlig del ligge i bedriftens beskaffenhed, idet redskaberne vanskelig lader sig trække i frisk vind og sjø, men umuligt er det heller ikke, at man med baade, som i saadant veir vilde være fuldt manøvredygtige under seil, vilde kunne drive fisket mangen dag, som man nu tilbringer i uvirksomhed ved land. Under virkelig farefulde omstændigheder, f. eks. ved en pludselig opstaaende storm, staar disse lette baade langt tilbage i livs- sikkerhed. Man kan ikke ty til aarerne. At kjæmpe mod stormen under seil lader sig neppe gjøre. Der er ingen anden udvei end at lade det staa til for stormen, og alt kan da komme an paa, om man har en havn i læ og er heldig nok til at finde den. Nordlandsbaaden kan holde det gaaende utrolig længe for veir-et, og nordlændingens dygtighed til at holde baaden oven vande er bekjendt; men en kraftig seilbaad, som, om den end ikke altid kunde slaa sig op mod veiret, dog kunde ride stormen af paa sjøen, og i hvert fald kunde ty til samme udvei, som man nu er henvist til, at løbe for vinden, vilde yde en langt større betryggelse og sandsynligvis bidrage til at formindske antallet af de liv, som aarligaa1–s gaar tabt ved vore flskerier. Denne opfatning har mere og mere gjort sig gjældende blandt fiskerne selv; de større garnbaade (fembøringen) er i de senere aar i ikke ringe udstrækning afløst af seilbaadtyper tildels hentede fra mere sydlige landsdele (Hardanger, Lister o. s. v.); mange af de mest bekjendte baadbyggere i selve Nordland er ifærd med at forlade de gamle former og gaa over til nye. I Salten, Bodø, Tromsø, Ranen og flere steder bygges kun faa fembøringer; man har lagt sig efter baadformer, som er an- lagt paa at stole væsentlig paa sine seil og kun udstyrede med aarer som en nødhjælp.
