FISKERIER. ð?5 x-endelse af slæbebaade eller doryer. Brugen af linespillet bliver almindeligere Endnu i 1870 omtales listerbaaden som saa sjelden i Fin- marken, at den vakte opmærksomhed. Som alt nyt modtoges den først med uvilje hos fiskerne; dens skrog var stygt og klod- set ved siden af nordlandsbaaden, for tung til at trække paa land, naar uveir i de slette havne gjør det nødvendigt at bjerge baadene paa den maade, og dens brug var i Finmarken forbun- det med et uforholdsmæssigt tab af menneskeliv, da uordlæn- dingen endnu ikke var bleven fortrolig med den nye seilads. Den gamle typiske nordlandsbaad har ved lofotfisket endnu Stor overvægti nun1erisk henseende over alle konkurrenter, ja for de mindre k1assers vedkommende kan den næsten siges at være den eneherskende, skriver Collin .4rCher. Overalt ved de forskjellige vær finder man lange rækker af disse høist eie11dom- melige og maleriske farkoster, alle saa lige, at de for det uøvede øie synes som støbt i en form, fortøiede side om side, medens de nyere konstruktioner, der just ikke udmærker sig ved ens- artethed i sin ydre form, og ikke kan gjøre fordring paa at repræsentere nogen bestemt type, i antal er de gamle langt under- legne. Men at disse nyere former dog forefindes i et saavidt stort antal, som nu er tilfældet, og at deres antal i de senere aar stadig har tiltaget, tyder paa, at den opfatning efterhaanden gjør sig g-jældende, at der ved de gamle former ved siden af deres mange ubestridelig gode egenskaber ogsaa klæber ma11gler, som man i disse nye former har søgt at afhjælpe. Robaade og sei1baade besidder hver især egenskaber, som ikke let lader sig forene til nogen grad af f11ldkommenhed i et og samme fartøi. En baad, som er let at drive frem for aarer, er omtrent ubruge1ig til seilads undtagen under særdeles g1mstige omstændig- heder, medens den mest fuldkomne seilbaad er vanskelig at faa frem med aarerne. En fuldkommen seilbaad er ikke netop den baad, som under visse gunstige Omstændigheder kan gjøre den største fart, men den, som 1mder alle omstændigheder, Saalænge der er vind paa vandet, bedst kan slaa sig frem; som altsaa ogsaa er vel skikket til at optage en kamp med elementerne, om de end er noget oprørte, og benytte vinden, den være svag eller stærk, som drivkraft i hvilkensomhelst retning. Mellem disse to klasser er der mange underafdelinger eller variat:ioner, idet man har søgt at forene begge hovedklassers egenskaber. I sin almindelighed gjælder, at jo mere de egner sig til robaade, desto mindre egner de sig til sei1ads og omvendt. Vore forfædre har saa langt tilbage, som historien rækker,
