F1sKER1ER. 569 hvælvet, let tag over agterskotten samt et med dør forsynet f1–emskot, hvilke hænger sammen og med lethed kan løftes af; er dannet en «kajyt», der oplyses ved et skylight eller et par koøine. Ved en tverstok, der hviler paa æsingen, er dannet agter og paa siderne et slags dæk eller rettere løibænke, da rummet i den forreste del er aabent i midten. Agter er køieplads til 4 mand, der ligger med fødderne mod skotten, og paa den ene side til 1. Paa den anden side staar kogeovnen, medens den øvrige plads benyttes til at hensætte husgeraad paa-. Krus og glastøi anbringes i net, rækker eller i en af et bræt dannet bing. Under skafning lægges en af brætter sammenspigret bordplade over sideløibænkene, hvorpaa mandskabet tager plads ved den, siddende paa bænkene og med fødderne ned i det aabne rum mellem dem. Fembøringen var før den almindelige baad. Før reiste fiskerne i disse aabne baade til Finmarken efter lofotfisket. Nu reiser mange med dampskibet, tagende med sin kiste med klæder og proviant for reisen; paa fiskevæ1–et forhyrer de sig med en baad, saaledes at baadens eier for baaden faar en del af fangsten, eller et baadmandskab leier en baad for fisketiden. I Vardø anskaffes baade til udleie i fisketiden, lige- som ogsaa eierne af de øvrige større fiskevær ofte har baade til ud1eie. Ved dampskibsfartens udvidelse og efterat telegrafe-n kom til værene, har loddefisket i Finmarken været søgt af flere fiskere. Dybsagnfisket er ofte et let fiske, da torsken undertiden ikke staar mange favne under baaden, selv paa større dybder. Til andre tider maa den søges ved bunden og kan da være tung at trække Agnet er helst lodde; pilk bruges lidet. Liner brugtes før under hele fisket kun enkelte steder, som for Loppen, Kjelvik, Honningsvaag, Kjøllefjord og fra Ekerøen indover mod bunden af Varangerfjorden samt delvis af hjemme- fiskere, fornemmelig i Vestfinmarken, naar ag11 kunde faaes. Grunden til, at man her brugte disse, er dels den store dybde, da det er tungt at bruge dybsagn paa dybder over halvhundrede faV11e. Mod fiskets Slutning begyndte linefisket at blive alminde- ligere. Den meste loddetorsk og lodde er da borte og er bleven afløst af torsk, hyse og andre fiske, der gaar mere spredt, hvorfor et mere vidtrækkende redskab nu er det fordelagtigste. Som agn bruges fjæremark, skjæl, mort, større fisk, som skjæres i stykker, fersk og saltet sild samt lodde, hvis saadan kan faaes. Nu er linen uden sammenligning det almindeligst benyttede redskab, som senere omtalt. Linefisket drives mest med otring og 4 mand. Bruges større baad, er der en mindre paa slæb. I almindelighed drives fisket
