57O FINMARKENS AMT. med 4–5 stamper a 6O0 angler, men undertiden det dobbelte og mere. Alene bundliner benyttes Liner har været benyttede forholdsvis tidlig i Finmarken. Ved thingsVidner i 1685 nævnes «linangler», hvis pris op- gives til l vog fisk for et stort hundrede (12O), og «bachanglerỳë, der betaltes med 2 bismerpund fisk for 120 stykker. Efter oktroi af 25de april 1702 lader linebruget til at have været almindeligt i Vardø og Vadsø distrikt. Senere maa det være gaaet mere af brug. Ifølge Pontoppidan (179O) brugtes liner kun i Vadsø distrikt, hvor hver mand havde 2 sæt paa 70 angler, et til morgensæt og et til aftensæt, samt af russerne. Endnu i l84O var dybsagn det almindeligste redskab. Blot enkelte havde flyndre- og hyseliner samt gangvad. Garn benyttes lidet, og det er altid bundgarn, 16–2O i lænken. Dette redskab var i brug i slutningen af det 18de aar- hundrede (Sommerj“eldt). Efter en skrivelse fra amtmanden til fogden i Østfinmarken af 7de februar 1818, hvori det tillades at bruge torske- og sei- garn i Varangerfjorden paa prøve i 2 aar, synes de ikke at have været anvendt her tid1igere. Enkelte steder, som i Altenfjorden, Kobbefjorden, Rygge- fjorden og Snefjorden (ind af Maasø) samt tidligere iTroldfjorden (Tanen), toges torsken i februar og marts med stængenot. Dette redskab kom ogsaa i brug i slutningen af det 18de aarhundrede Rathke omtaler det som anvendt under vaartorskefisket i Lang- fjorden (Alten). En torskenot har en længde af 12O–15O favne og en dybde af 12–20 favne med en maskestørrelse af 9–lO omfar paa alnen. Ved ørene kan den være indtil Vi grundere; undertiden er der ingen forskje1. Den samme slags not, men altid med ens dybde, bruges til seifiske. i Efter endt loddefiske reiser størsteparten hjem for at være tilstede under vaaronnen, hvorpaa endel igjen drager til Fin- marken for at deltage i Sommerfisket. Henimod midten af juni maaned pleier altid hjemlængselen at komme over fiskerne. Efter et par mislykkede sjøveir kommer næsten alle for at faa opgjør og reiser hjem ved første lei- lighed. Paa Finmarken benyttes ikke leiekarle, kun halvlotteskarle og tjenestedrenge. Fiskere, der ikke selv har baad, kan i regelen. som omtalt, faa saadanne tilleie hos indbyggerne, hvoraf flere driver baadudlaan som næringsvei. For leie af en otring betales 10 pct., tildels ogsaa Ve mandslot, af en fembøring Vi og af en smaabaad lZl0 af fangsten. I de sidste aar er fisket med snøre indskrænket meget, og linen er det fornemste redskab.
