568 F1NMAm(ENs AuT. forbindelse med loddefiskets. Det sidste afløser det første i Breivik og Kjøllefjord og flere af de nærmest havet liggende fjorde lidt efter lidt og umærkeligt; produktet er – bortseet fra det ubetydelige parti rogn – i handelen saa ganske det samme af begge fiskerier, at det ikke er muligt at holde dem ud fra hinanden, hvad af- kastningen angaar, hvor forskjellige de end er i sin forekomst og drift. Vistnok skjelnes der imellem «ægte loddetorsk) og «gotfisk» eller «skrei», men sløiet og berøvet sit hoved, flækket eller hængt lader den ene sig ikke godt skjelne fra den anden. Loddetorsken er dog som nævnt i det hele lidt mindre end skreien, den veier sløiet 1–3 kg. Tidligere regnedes en skrei i gjennemsnit til 2.7 kg. og en loddetorsk til 2.0 kg.; i senere aar er regnet 2.7 kg. baade for skrei og loddetorsk, hvilket er for meget. Gotfisket indtræffer omtrent samtidig med eller lidt senere end lofotfisket, og loddefisket foregaar i regelen i april og mai. men i enkelte aar baade før og senere. Gotfisket synes tidligere at have været Finmarkens hoved- fiske; det søges af fremmede fiskere kun ved Breivik paa Sørøen og ved Kjøllefjord paa fastlandet. Stadigst har gotfisket været foruden paa disse to steder i Snefjord i Maa-sø herred, samt i Loppen og Øksfjord herred. Saasnart lodden kommer, bliver «sjøen svart» inde i fjorden. som fiskerne udtrykker sig, det vil sige fri for fisk, idet Torsken søger ud af fjordene efter 1odden. Lodden kan somme aar komme tidlig, endog i december, andre aar ikke før midt i april eller senere. Der er perioder, da den helt har været borte. Gydningstiden er meget forskjellig; man kan finde fuldmoden rogn i fisken fra slutningen af april til slutningen af juli. Som regel kan fisketiden regnes fra begyndelsen af april til slutningen af mai. Loddefisket indtræder gjerne paa den tid, lofotfisket slutter, og besøges af en hel del fiskere, som først har deltaget i fiskeriet i Lofoten. Almindelig er den bedste fisketid fra midten af april til midten af mai. RedSI(fibe1’. Hovedredskabet ved finmarksfisket var før haandsnøre, kaldet dybsagn, djupsogn, i Nordland og Finmarken jupsaang, juksaang og forkortet juks. Andre steder benyttes til dette fiske mindre baade, men i Finmarken har man brugt mest fembøringer med en besætning af 5 mand. Baaden bruges nem- lig samtidig til logi, idet man bliver liggende ude paa sjøen, indtil man har faaet last, eller indtil man af andre gr1mde søger havn. Baadhuset er paa finmarksturen fiskernes hjem. Ved et
