FISKERIER. 567 Ved at samle de i havet flydende rognkorn i hove paa mange steder over et stort farvand kan man finde ud, hvor gyd- ningen har foregaaet, eller man kan af rognkornene se, hvor de voksne fiske gyder. Rognkornene flyder op imod overfladen og røber derved gydepladsen. (J. Hjort). “ Torsken gyder inde paa kystbankerne. Man finder fly- dende rognkorn paa eller over bankerne udenfor Vesteraalen og Senjen, men ikke udenfor den bratte eg, der i ca. l5 mils afstand her følger kysten længer syd. Heller ikke andre fiskes flydende eg findes som regel udenfor eggen. Eggene eller rognkornene findes i masser over de banker, hvor der drives stort fiske, paa de saakaldte «fiskebanker», medens der i de saakaldte ’«render» af 1–-2OO favnes dybde mellem disse, hvor fisken ikke findes, kun er meget faa eg. Foruden –eg –af – torsk og hyse er der ogsaa eg af mange andre arter fisk, saaledes keg af rødspetten, kveiten, gabeflyndre (drepanopsetta) og brosme foruden eg af krebsdyr. Torskens eg er saa lig hysens, at man for at skille dem maa opdrætte dem til larver. Masseforekomster af eg fandtes i Finmarken kun søndenfor Sør- øen, det nordligste sted var Breivikbanken. Hverken havet mellem Finmarken og Bjørnøen eller i Finmarkens kysthav og fjerde kunde lignende mængder af eg paavises Ogsaa enkeltvis, dog i langt mindre mængde, er der flyde11de torskeeg i kysthavet helt øst mod Murmankysten; denne forekomst er dog sparsom. Gydningen østenfor Hammerfest sker kun i meget ringe ud- strækning noget som bekræftes ved de drivende larvers og yngels udbredelse. De store skreimaSser gyder saaledes søndenom Sørøen. Østenom denne finder kun sammenlignelsesvis langt mindre gyd- ning sted svarende til, hvad ogsaa er tilfældet i de fleste norske fjorde. “ De flade kystbanker af ca. 3O–-5O favnes dybde ytterst i og udenfor skjærgaarden er efter dette torskens gydepladse. Her findes torskens flydende eg samlede i store masser, og her gjennemgaar de sin første udvikling Udover sommeren ud- vikler disse eg sig til smaa unger fra en til nogle tommersilængde. At skreimasserne ikke gyder i masse østenom Sørøen, synes ogsaa at fremgaa deraf, at udbyttet af rogn her ikke er betydeligt Det fiske, som foregaar fra Breiviken paa Sørøen, er derimod delvis et gotfiske. Fra LOpP811 og Breivik kommer der rogn i handelen, tildels ogsaa fra Kjøllefjord og Tanen, men rognudbyttet i Østfin- marken er ringe, ofte ca. 7O0 tønder aar1ig. Størrelsen af gotfiskets hele udbytte kan ikke opgives uden i
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/580
Utseende