566 FINMARKENS AMT. Omvendt naar polarstrømmen bevæger sig sydover, følger dyrene med; naar den f. eks. nordenfor Færøerne støder mod Golfstrømmen, kan endel af vandmasserne blandes, og organis- merne kan fremdeles følge med; paa denne maade kan dyr fra Ishavet som hvalaaten ((–lio borealis) finde sin vei lige til Norges sydlige og vestlige kyst. Naar de findes, er det altid et mærke paa en tilblanding af ishavsvand. Deres udbredelse varierer med aarstiderne; de arktiske dyr findes om vinteren og vaaren nær- mere ind til Norges kyst end om høsten. Det er i de øverste vandmasser, at der om sommeren ud- vikler sig et myldrende liv ved lysets og varmens indvirkning. Men dette lag er ikke dybt; tidlig paa sommeren naar det k1m ned til 1O–2O favnes dybde, udover eftersomn1eren bliver for- delingen jevnere, og man finder et rigt dyreliv lige ned til 50 favne under overfladen. Nedenfor er det temmelig fattigt-. I Golfstrømmens vandmasser er dyrelivet meget ensformigt: dybere ned, i det iskol(le vand, som hele veien dækker Nord- havets bund under 3–4O0 favnes dybde, og som staar i direkte forbindelse med Ishavets vandmasser, er der igjen et eiendon1– meligt samfund af dette drivende dyreliv. Antallet af arter er betydeligt Det er store ræker, eiendommelige meduser, forskjel- lige krebs, og desuden talrige glasklare, over tommelange pilorme. Alle disse arter findes hos os kun i det kolde vand under Golfstrømmen, men i Ishavet lige op imod overfladen. De danner næringen for de fiske, som lever i de midtre lag, som uer, torsk, hyse, mellem havets overflade og bunden. Vinterfisket og vaarfisket eller l0ddefisket. Den tOl’Skc som fiskes i Finmarken, er dels skrei, som gyder, eller den ældre voksne, kjønsmodne torsk, dels og fornemmelig den torsk, som følger lodden, og som derfor kaldes loddetorsk; den er, som før berørt, mest en yngre aarsk1asse, skjønt ogsaa skrei, hvis blaa- røde rognposer, gyOa, viser, at den ha-r gydt, følger lodden. Torsk fiskes ogsaa om sommeren under sommerfisket, og denne torsk, bakketorsken, grundtorsken eller kabeljau, er vel skrei, som er kommet til hu1d efter gydningen. Go(flske betyder gydefiske; en goOisk er en fisk, som gyder. Got betyder dels gydning, dels den udgydte rogn. Det kommer af verbet gjota, gaut, gotet, som betyder at gyde. Gy1ja betyder rognhinde, den udtømte rognpose i fisk, hvilken pose benyttes som agn. Lofotfisket er et gotfiske, finmarksfisket kun delvis. Torsken synes nemlig ikke at gyde i mængde udenfor Finmarkens kyst, undtagen paa et par ste(ler, og den mængde rogn, som kommer fra Finmarken, er derfor ringe mod den, som kommer fra Lofoten.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/579
Utseende