528 –FINMARKENS Am-. Amtmanden angav i 187O, at der fra Tamsø, Renø, HO1’110 og Loppen solgtes 18 til 19000 eg, og værdien var dengang 7 øre pr. eg, saa udbyttet skulde være 12 til 13O0 kroner. Hertil kommer eggene fra fuglebjergene i Sværholtklubben, Hjelmsø og Syltefjord og andre steder. Man turde maaske sætte det samlede udbytte af eg fra de nævnte steder til 4O 0O0, og lægges saa l1ertil, hvad der sa1:nles hist og her langs den lange kyst, saa turde udbyttet af eg- samlingen i Finmarken kanske sættes til mindst 5O OOO styk- ker eg. ’ Af sjøfuglene fanges en del af kystbefolkningen, og mange- steds benyttes kjødet af sjøfuglene i husholdningen. En del fjær samles. Kristian IV bestemte i 1611, «at fiær oc dun i Finma-rc11en opkiøbis oc nedsændis». Om eg- og dunværene og fuglefjeldene kan op1yses: Loppen har nogle fuglevær, hvis eg, dun og kjød hører til øens herligheder. Paa Loppens egvær samles nu optil 3000 eg for somn1eren. Af dun vindes nu meget lidet. Om lundefangSten paa Loppen skriver L‘illienskiold: «Udi Loppe-Scaget samles endel Lundefjær, ved hvilket M– beid dis flere dog livet maa tilsætte.» Det er en farlig bedrift at gaa i fugleberget paa Loppenǫ Og i 20 aar siges 5 mand at være –xblevne» paa Loppen Under vandringen i fuglefjelde. Fuglen selv fangedes med garn. Saalænge sneløsningen varede, og der var blødt med sne Paa fugleberget, sattes garnene ved foden af fjeldet. Der benyVt-t?d98 almindelige seigarn, som bragtes til at flyde ved hist og her gud- stukne trækavler. Paa disse satte fuglen sig, og naar den VÍlde -dukke, blev den hængende i garnet. I blankt veir saaes garnene let, og man brugte da rax11D90Yɔ en art smaa synkenøter, til fuglefangst; 3 a 4 m. lange bord fastgjordes i en flrkant, hvortil garnet fæstedes som en sæt Rammen flød da paa vandet, og garnet holdtes nede ved iI3gte stene. Naar mark og fjeld var bare, gik fuglejægerne i fjeldet med taug, der fastholdtes og passedes af kamerateme oppe Paa fjeldbrinken. Garnet bredtes nu over revner og furer i fjeldet hvorfra den opskræmte fugl gik lige i garnet. Paa Hjelmsø hækker lundefugle og en mængde alker, hvoraf der fangedes meget ved dertil indrettede garn. Om Tamsø skriver Lillienskiold: «Tamsø, som udj ci1’Gum“ ferencen l Mil indbefatter mæst flad oc jæffn, oc imod straDËîen græsrig, er for den øffrige deell med Multeboer-vaegsten dis I‘Ige“
