nYBE1Jv os JAGT. 527 Saa de kan indkrybe den trangeste vraa Og udtrække levende lunne. Naar hunden nu napper den lunne ved hals, Som forantil ligger, hvis liv er ti1fals, Begynder han fluks til at drage Straks griber den lunne, der bagenved sad, Den fremste ved stjerten og følges saa ad, Alt medens der en er tiIbage; Hvorover det sker, at en eneste hund Udslæber med engang af mørkeste grund Tolv, tretten, ja, fjorten og flere Og skaffer sin husbond, som passer derpaa, Saa meget til bytte, som han kan formaa, Hvorved hans gevinst kan flore1–e; Det synes at stride naturen imod, Hvert levende dyr er sig selver jo god., Men ingen velvi1lig sig slagter: Hvo løber utvungen i tiendens vold? Hver ønsker at nyde sit liv i behold Og efter befrielsen tragter. Jeg slutter, naturen vil pege derhen, At hvert kreatur det vil holde til ven Sin’ egne og dennem forsvare; Thi kniber en lunne ved anden sig fast I tanken at hindre den myrdende gast, Men kommer derover i fare. Petter Dass var født 1647, og følgelig 18 aar, da Negri reiste i Finmarken, og følgelig kan Negri ikke have havt denne ’beret- ning om l1mden fra Nordlands trompet, som da ikke var skrevet. Omvendt kan Petter Dass neppe have kjendt Neg1–is beretning, som blev udgivet paa italiensk i Padua i 1700. Dette viser, at denne jægerhistorie om lundene, som bider sig fast i hverandre, er en beretning, som har levet blandt folk i Nordland og Finmarken. Der er nogle fuglebjerge med krykje, alke og lunne i Fin- marken, og saa er der forskjellige mindre øer og holmer, hvor der samles eg og dm1. – Om vaaren og udover sommeren bliver der paa flere steder fanget adskillige sjøf-ugle, alker, lunner o. a., hvis fjær er ganske værdifuld Eg af maager, krykjer, alker, edderf1Îglen og flere fugle samles. Dun- og egvær er der paa Loppen og andre øer, paa Tamso i Kistrand, paa Renø, Homø ved Vardø, i Kongsjjord og Sylte- jjord, paa Hjelmsø, Stappene ved Gjæsvær, Sværholtklubben, foruden en del andre steder. I Sydvaranger er der kun faa og smaa f-uglebjerge: et lidet i Korsfjord nær Gamnesbugt, to paa udsiden af Skogerø ved Ovnene og nogle i Bugøjjord, men de er alle smaa.
