DYRELIV OG .1AGT. 529 ligere offvergrodt. Paa samme Øe holder sig en usigelig haab æder-fugle op, som der aarlig der-is Unger udligger, saa Duun- samblingen offte till mange Woger skulde opløbe, om det ellers paa en samblet staed bleff beregnet, hvad indhændtes.» Store Tamsø er lav og træløs, men har et mægtigt torvlag, bevokset med korte planter og lyng. Tamsøen “er i juni hvid af multernes blomsterkroner, og om høsten i gode aar giver disse millioner af multeplanter store dele af øen sin gulrøde farve. Tamsøen er eller har været et af de bedste dunvær ilandet; under lyngtuerne eller i forsænkninger i torven samles dunen, i regelen en gang af hvert rede. Maager, tilhørende saavel de sortryggede som de blaaryggede arter, ruger kolonivis paa øen, idet hver art gjerne optager et rum for sig. Derhos hækker her et anseligt antal af graagjæs, medens de øvrige to vildgjæs, sædgaasen og fjeldgaasen, tilhører landets indre dele. Disse maager og gjæs leverer flere tusen eg aarlig. Flere af maagerne, som havmaagen, er rovfugle og æder nu og da nogle af de nyklækkede edderfuglunger, hvilke de sluger heIe, paa veien fra redet til havet. Multebær fortæres saavel af maager som af andre fugle. Dunafkastningen afhænger af veiret i rugetiden. Amtmanden oplyser, som før berørt, i 1870: Tamsø, Vardø og Renø lever-ede i middelsaar tilsammen omkring 100 kg. dun. Værdien var den- gang 24 til 28.8O kroner pr. l(g., saa udbyttet af dun paa disse tie steder skulde være ca. 2 6O0 kr. Tamsøen er nu solgt fra amtmandsembedet. Collett oplyser, at da øen hørte under amtmandsembedet, maatte forpagteren af- give 2 tønder mu1ter og 48 kg. renset dun af afkastningen, hvilket synes at tyde paa en betydelig afkastning. Afgiften for hele øen sank imidlertid fra 1884 til 1897 fra 1 250 til 5OO kr. baade for multerne, dunen og beiterne. Af de mange øer og holmer i Porsangerfjorden (der siges l2O ialt) egner flere sig udmærket til egvær, hvis de blev fredet. Paa fiere af øerne er der birkeskog. Det samlede udbytte af dun i amtet kan maaske sættes til 20O kg. renset dun. . Sværholtklubben er Finmarkens største fuglefjeld. Landtungen mellem Porsangerfjord og Laksefjord kalder fin- nerne Spiertta-2Wargga, og paa nordspidsen ligger fuglefjeldet Svær- holtklubben. «Klubben», som fuglefjeldet i almindelighed kaldes, er for- bundet med landet ved et smalt eid. 3–G – Finmarkens a1nt. S
