I)YRELIV OG JAcT. 511 .Iorduglen (asú) aceipitrinus), paa finsk gudnjo-lodde, er seet i Alten og i Sydvaranger. Hubro, hubror eller steinulv (bubo bubo), paa finsk bælØe-skuöl.ffe er sjelden og tilfældig; i Porsanger og i Koutokeino er skudt enkelte eksemplarer. Sneugler1 eller lemængrism (nyCtea scandia(?a), paa finsk vilggi.s- skuöl.ffe, er meget almindelig i fjeldene og kaldes i Finmarken «Jgtfalk». Den er slem til at tage ryperne af snaren, hvorfor den efterstræbes af finnerne, som erne fanger den i saks. Den er talrig i lemænaar. Finuglen (ulula lapponica) er den i Finmarken almindeligst forekommende ugleart og er stationær. ’ Hogugle (surnia –funerea) ruger mere eller mindre hyppig helt til den russiske grændse. ’ Den heder paa finsk pigan eller gir;je-lodde. Blaa kjærhøg (Circus cyaneus) er iagttaget ved Hestefoss i Pasvikdalen. Vandrefalken (–falCo peregrinus) forekommer helt til Sydvaran- ger og Vadsø og synes delvis stationær. Den heder paa finsk ucCeb eller x“ievsak-jalle, som betyder rypefalk. .Iag(falken (fal(Po gyrfalCo) er enkelte aar talrig, men forekom- mer i regelen spredt. Den ængster ofte beboerne af fuglebjergene. Jagtfalken heder paa finsk (luoddar-goappel-j“alle, som betyder fjeldrøifa1k. Den kaldes ogsaa rievsak-jalle, som betyder rypefalk. Omkring Varangerfjo1–den ruger den almindelig, og i ældre dage kom falkefangerne helt til Finmarken. Saaledes heder det i en skrivelse, dateret Vardøhus l667. «En falkefanger er her ankommen med de hollandske fisker- skibe; samme falkefanger haver sin søn med sig, som er i prind- sen af Oraniens tjeneste. De have ingen breve andet end copi- brev af et kongebrev, dateret Age1–hus den 2lde augusti anno l648, som kongen haver skrevet grev Vilhelm, prinds til Oranien, at den falkner Vilhelm Werbrøger maatte nyde falkefangst paa nogle steder i Norge; derhos havde de et kgl. brev, dateret Gliickstad den 28de mai 1638, om samme falkefangeri paa deres livstid. Efter saadan besked haver jeg det dem bevilget, paa kgl. maj. naadige behag, efterdi ingen fa1kefanger haver været her paa 5 eller 6 aars tid, og kommer ingen til skade, da de have givet af stederne, som tilforn givet er, som de fange for 4 rdl. er af disse to 8 rdl., som de mig betalt have, som i regnskabet skal indføres. Den tiende falk vil jeg og tage deraf og sende med de sidste skibe til Bergen. n Jeg giver falkefangeren saadan besked, at han ikke faar forlov at fange her i lenet mere, uden han haver nyt kongebrev derpaa eller anden bevilling.»
