Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 1.djvu/522

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

nYRE1.1v os .1AG‘r. 509 Kraaken (corvus cornix) er meget almindelig. Om vinteren frister den en vanskelig tilværelse, idet den maa søge sin føde i fjæren og i affa1d fra husene. Kraaken heder paa finsk ga1;ja og vuora9, i Koutokeino mæra- garanas eller mæra-gar:ja. Kraaken dræber unger af smaafugle og bare og plynd1–er sjøfuglenes reder for eg og unger. Lige til fiskeværene omkring N ordkap forekommer kraaken i flokke. Om vinteren samles kraaken fra alle kanter, fra skog og fjeld omkring de beboede flekker i fjordene. I hund1–eder og tusender flokkes de om husene. Der og i fjæren søger de sin nær-ing. Knud Leem fortæller i sin «Beskrivelse over Finmar- kens lapper», at man i ju1en bar ud til kraakerne, forat ogsaa de skulde have det lidt godt i helgen. «Vinterens sti-enghed,» skriver han videre, «gjør dem her i landet saa tamme, at de ikke alene holder sig nær til folks huse, men endog vover sig ind i forstuen. Naar noget bliver af en kjedel eller andet deslige kar paa sneen udstyrtet, kommer de, i haab om at finde iblandt det udstyrtede nogle smuler at stille sin hunger med, vel 2O, ja flere, i en nær samlet skok løbende lige til bredden af karret, medens man endnu under udstyrtelsen nær jorden holder det i hænderne Linklæder, som om somme- ren er udlagte til at bleges, hugger de i stykker, saa at samme derfor nat og dag maa bevogtes. Lige skjæbne haver og kaalen i kaalhaverne, hvilken de, naar den om høsten er fuldvoksen, i en hast, om de maa raade sig selv, gjør ende paa. Denne vanart fornemmes dog ikke hos de andensteds i Norge sig befindende krager. » Blaakraaken eller ramnekraaka (corvus j’rugilegus) kommer k1m tilfældig til Finmarken.– Under den store indvand.ring af denne art i vinteren 1875–76 kom enkelte individer til Pasvikdalen. Svartkraaken (eorvus corone) er iagttaget en gang ved Heste- foss i Pasvikdalen. Siden-Svansen (ampel12s garrulus), paa finsk bælUe-rastes er i somme aar bosat i Finmarkens indre; den er truffet rugende ved Bossekop. Dens rugesteder er ofte i de øverste egne, helst hvor vidjekrat er indblandet i naaleskog. I somme aar træffes den slet ikke. Lærken (alauda arvensis) er sjelden, men findes dog helt til Østfinmarken. Den ruger hist og her. Alpelærken (otocorys alpestris) ankommer i mai og er alminde- Iig, særlig omkring Vadsø. Hannerne synes at komme først. Den er en indvandrer fra øst og er en sibirisk art; den har sit tilhold paa ’sterile pletter, især sandede eller grusede stræk- ninger, som den opliver med sin korte og afbrudte sang.