508 FmMAm(ENs Au-r. biten forekommer spredt i kratskogene langs Finmarkens elve; om høsten drager skarerne mod syd og fanges ofte flokkevis blandt kramsfuglene paa vore sydlige lavlande. Den er en af de vakreste fugle og bygger sit rede i birkeskogen. Konglebiten er delvis stationær i Sydvaranger. Den hvidvingede korsnæb (loxia leucoptera), der hækker i Nord- rusland, er iagttaget under trækket i det sydlige Norge Grankrossnæb (loxia eurvirostra) er seet en enkelt gang i Øst- finmarken. Finnerne har imidlertid navn paa den og kalder den baCak-lodde, hvilket betyder konglefugl. Stæ-r eller stare (sturnus vulgaris) er enkeltvis skudt i Øst- finmarken; den indfinder sig i Alten nogenlunde regelmæssig om vaaren. Enkelte hækker undertiden. Den er seet i Alten 20de april Lavskrihja eller raudskrik;ja, i Alten raudkjuksa, finsk guovsak (per129oreus inj’austu-S), ruger i Finmarkens indre dele; den er meget almindelig i furuskogen og er stationær, idet den træffes om vinteren i smaaflokke paa 3 til 5 stykker. Skjæren (pi(–a piCa) bygger sit rede op under hustagene paa Gjæsvær ved selve Nordkap; da der her er liden tilgang paa redematerialier, hjælper den sig med, hvad den kan finde, saa- ledes med tørrede rygben af fiske, skeletdele af alker og andre sjøfugle. Den er almindelig i Alten, og endnu ved fjeldstuen Gargia, 33 km. fra sjøen, klækker den sine unger. I Sydvar- anger er den stationær, men faatallig. Skjæren heder paa finsk ruo.§.§a-garanas, russe-kraakeZ Skogskriken (garrulus glandarius) er iagttaget en enkelt gangi Sydvaranger. ’ Ravnen, ramnen eller korpen (eorvus oorax) ansees overalt som en skadefugl; den stjæler, hvor den kan komme til, fugleeg og m1ger, og hakker ofte paa den til tørring udhængte fisk, saa at den falder af hjelden og fordærves. Den er stationær og fore- kommer i stort antal paa øerne. Den fører om vinteren næsten et sjøfugleliv, idet den opholder sig ved stranden og lever af sjødyr. Den heder paa finsk i Sydvaranger buldan, ellers buldogas, ogsaa garanas. Indtil udgangen af 1869 udrededes der i Finmarken eni 1861 fastsat præmie for udryddelse af ravn, stor 2O øre pr. stykke Man vilde derved beskytte fiskehjeldene samt eg- og d11nværene. Der blev ogsaa i aarene 1861–69 udbetalt præmier for henved 8000 dræbte ravne. Senere mente man, at den skade, ravn gjør, er ringe imod den skade, som gjøres af kraaker, skjærer og mus, men man vovede ikke at følge konsekvenseme saa langt som til alle de fugle, hvoraf skade kan paavises. Præmie for ravn blev senere ikke udbetalt.
