502 FINMARKENS A1s1T. nogle rovfugle er saaledes disse arter de haardføreste udposter blandt landfugle11e. Det samme gjælder kraaken, ravnen og skjær-eu, som alle gaar op mod nord saa langt, som der findes folk og føde. I de finmarkske birkeskoge, hvor træerne i somme aar endnu ikke har faaet blade først i juli, kvidrer sangfuglene næsten hele døgnet rundt, da solen staar paa himmelen hele natten. Deres sang er imidlertid ikke ganske den samme som længer syd, men mere afdæmpet, og enkelte strofer synes fremmede og ukjendte. Her er store arealer og de beboelige pletter er ofte faa og spredte saa enkelte fugle i det hele har ringe leilighed til at høre hver- andre synge; hver han synger for sin hun, og nogen kappestrid opstaar ikke. Da hver udvikler sin sang uden paavirkning af andre, faar denne let sit særegne præg. Nogen forandring har ogsaa fuglene undergaaet saa langt nord. Den nordiske meise, skjæren og –flagspetter forandrer sig i den retning, at de er blevne hvidere end i sydligere egne. Skjæren er en storvokset race, hvor vingefjærenes hvide farve naar næsten helt ud i fjærspidserne, saa her bliver overgang til den hvidvingede skjære (pi(–a leu(?optera) fra Østsibirien; hos den nordiske meise er ryggen lysegraa og underlivet snehvidt, medens samme art i det sydlige har mørkere ryg og urent farvet underliv; den lille flag- spet har hvid ryg uden tverbaand og næsten uplettede ydre halefjær, i det hele svarende til en østlig-arktisk art, medens endnu enkelte individer er mørkfarvede som den sydlige stamme. Den tretaaede spette er bleven robust med en vinterdragt af brusende og særdeles renfarvede fjære, der er lysere end længere syd. ’ Den lange vinter gjør individerne hvidere; ryperne, haren, snemusen, røiskatten og fjeldræven har faaet hvid vinterpels. Af fuglene i Finmarken skal her først omtales sangfuglene. Duvetrost eller jerpetrost (turdus visCivorus) er iagttaget i Alteu som Sjeldenhed Finnerne i Koutokeino maa kjende den, efter- som de har navn paa den og kalder den vuövdde-rastes, som be- tyder skogtrost. Der anføres ogsaa navnet stuora rastes, den store trost for den. Maaltro-sten eller nattvaka (turdus forekommer i furu- skogene i Alten. Den er hørt saa tidlig som 29de april. Den er ogsaa kjendt fra Porsangerfjord og Laksefjord. Maaltrosten er iagttaget hækkende i Sydvaranger i Pasvik- dalen ved Tsjoalbmejavrre. Raudveng eller rødvingen, rødvingetrosten (turd-æts ilia(;“us) er en af de arktiske skoges karakterfugle, hvis eiendommelige sang straks røber den. Af de 9 til Norges fauna hørende trostearter, hvoraf 4 (graatrosten, rødvingen, maa1trosten og ringtrosten) ikke er sjeldne i Finmarken, er denne den mindSte, 21–23.5 cm. lang.
