DYRELIV os .1AGT. 501 ustandselig skuende ned i havet efter det sparsomme bytte, som dette nu kan byde. De arktiske fugle, som har større evne til at dykke, Samler sig udover høsten og vinteren om fiskestimeme og følger disse paa trækket mod Norge. Under 1oddeindsigene ser man da et vældigt «brug» af disse fugle (spidsnebbede alker, SpitZberg- erfugl, hvidvingede maager) følge lodden. En stor del af de arktiske fugle vandrer ogsaa i vinterens løb langs hele Norges kyst. Vestlandets og Øst1andets fjorde og skjærgaard besøges i masser af spidsnebbede alker, som om som- meren mangler her. Disse alker er hovedsagelig den sydligere art eller varietet, lomvien, der ruger i Norge, medens der om vin- teren i Finmarken findes i de største masser af polarøernes varie- tet (uria bm2nniehii), som aldrig ruger i Norge, men om sommeren lever sammen med de øvrige høiarlrtiske arter. Fuglebjergene i Norge og de fugle, som ruger der, er senere omtalte. I Finmarkens indre og langs de skogklædte bredder af de dybere fjorde er dyrelivet forskjelligt fra kystens. Dels sydlige, dels østlige former optræder. Ikke faa sydlige former finder i Finmarkens forholdsvis lunere dalfører betingelser for sit livs- ophold. Røds(je-rten, tagsvalen og jordsvalm, fluesnapperen, træpip- lær-ken, jemspurven, havesangeren og flere andre gaar helt til Fin- marken og mod Ishavet, naar der findes tjenlige opholdssteder for dem. “ Gjøken galer nu og da endnu ved N ordkap, og line1–len lægger sine eg ved fiskeværene paa Magerøen. Indvandret fra østen er alpelerken, jinspurven og den rød- strubede piplerke, der forekommer mer eller mindre hyppig paa steder, der egner sig for dem. Ny i Finmarken er den s12)iriske løvsanger (phylloscopus borealis), der hører hjemme i Sibirien og var ukjendt vestenfor Arkange1 indtil aaret 1876, da den viste sig i birkelierne saa langt vestlig som i Porsanger. Som følge af landets beliggenhed kommer de af Finmarkens smaafugle, som er trækfugle, til sine nordlige rugesteder over østersjølandene og Rusland. Derfor er flere af disse arter helt og holdent indskrænkede til Finmarken eller sees kun sjelden under træktiden udenfor denne landsdel, saaledes den rødstrubede piplerke og den nordiske løvsanger. Om vinteren staar Finmarkens birkeskoge næsten øde. En og anden meise (granme1;een og jinme1L9en), et par .spetter, nogle graasisiker, pilflnker, lavskrigen samt j“ossekallen foruden nogle sne- spume bliver tilbage og tyr gjerne ind mod de beboede steder. Sammen med ryperne, som er stationære overalt i landet, og
