500 FINMARKENS Am“. renokse ser skyttens rener, mellem hvilke han og hunden skjuler sig, styrter den til og skydes, naar den kommer inden skudhold. . Det kan hænde, at en ny okse kommer til og fældes. Hvaler og sæl er omtalt i det senere afsnit om hvalfangst og kobbefangst. FugIe. Det er først og fremst sjøfuglene, som i store mængder besøger Finmarken, idet talløse skarer der har sit hjem, hvor de ruger. Men ogsaa egnene omkring fjordene og det indre af Fin- marken har sin fugleverden, der tildels er eiendommelig. Finmarkens kyster besøges af millioner fremmede fugle, men atter andre millioner har her sit hjem eller sine rugepladse. Antallet af fuglearter aftager mod nord, medens antallet af indiv“ider tiltager, saa fuglelivet udfolder sig rigt op mod Ishavet. Paa «fuglebjergene» lever der ikke saa mange arter, men der er talløse fugle. Dette fugleliv er om sommeren endnu rigere paa polarøemes klipper. Ogsaa langs iskanten paa de yderste smaa isflak er der om sommeren en masse fugl, saa at hele Østhavets grændser om sommeren myldrer af bevingede beboere, der i loddetiden søger ind mod kysten. Disses levevis er forskjellig. Der er former som den almindelige brednebbede alke, som ikke ruger udenfor N orge, andre som den spidsnebbede SpitZberg-alke (uria br12nniChiO, havhesten (fulmarus glat-ialis), SpitZberg-er.fuglen, en teisteart (uria mandt1), de hvúlvingede maager (larus glauCus, larus leuCopterus og lam-S eburneus) ruger aldrig i Norge, men kun ved Østhavets nordligste grænser. Paa polarøerne som Jan Mayen, Bjørnøen, SpitZbergen, kong Karls land o. s. v. bedækker tusender af alker, arktiske maager og havheste klipper-ne om sommeren. Paa Mount Misery paa Bjørnøen bygger spidsnebbede alker i hundredetusender eller mil- lioner, og hver afsats paa klippen er besat med fugle. Ogsaa langs iskanten, hvor sælfangsten foregaar, sees de i masser. De lever overveiende af smaadyr, blækspruter og lodde. Om sommeren i rugetiden vrimler kril, hvalaat og andre krebsdyr i havoverfladen langs hele iskanten og skaffer baade de voksne og ungerne rigelig føde og et tykt spæklag til den lange mørke vinter, da kosten er langt sparsommere. Naar isen lægger sig i fjorde, sund og belter mellem polar- øerne, og samtidig kulden og mørketiden indtræder, maa fuglene fortrække. Nogle af dem som havhesten spredes da ud over hele Nordhavets overflade. Om vinteren svæver ensomme, spredte havheste –- lig store lydløse flaggermus – over havfladen
