1)YRE1.1v OG .1AGT. 491 derfor dels slagtet mange sauer, dels om sommeren sendt dem ud paa øerne. Om vinteren stryger ulven tilfjelds efter renen, og da gaar det ud over fjeldfinnen. En del dræbes aarlig paa gift, dog ikke saa mange, som man skulde vente. Der tales om «ulvegaupe», men dette er vistnok en varietet af ulv. “ Ulven har øget saa meget, at man har frygtet for en ny ulveperiode. Det er «russisk» ulv, som er paa vandring indover Finmarken, mener befolkningen. Ulven er maaske ikke saa talrig som antaget, thi det samme ulvepa-r kan paa kort tid fare over vide strækninger, idag i et herred, imorgen i et andet. Ulvepræmien i Finland er høiere end i Norge; de i Fin- marken udbetalte præmier for fældede ulve er forholdsvis faa, thi fi.nnerne bringer ulvene did, hvor de faar høiest præmie. Rode, hvis optegnelser fra Finmarken er fra 1826–34, skriver, at for en 50 aar siden var ulve høist sjeldne i disse egne; nu er det ikke tilfældet. Ulvenes antal synes efter dette at have været meget variabelt; omkring 178O har der været faa, omkring 183O har de været hyppige; fra 1886–90 betaltes præmie kun for 91, men i fem- aaret 1896–19OO for 236. I Talvik, navnlig paa Altenfjordens østside, gjør ulven under- tiden ikke saa liden skade paa smaafæ og ren. Ogsaa i Lebesby og Kistrand optræder ulven. Den forekommer sporadisk i Tanen her-red og gjør ogsaa her skade paa bofæ og ren. I Næsseby og Polmak er der ogsaa ulv. I Ne‘iden i Sydvaranger er i den senere tid seet en flok paa 27 u1ve. I Kara.sjok er der ulv i mængde, men den er sky og ræd for mennesker og som oftest forsigtig ligeoverfor forgiftet aate. Den søger om natten at faa sprængt renflokken, helst i uveir, og for- følger saa de enkelte smaaren, som den flængeristykker paa en grufuld maade. W – En ulveflok kan i kort tid berøve finnen en hel del af hans ren, og naar ulven er paa færde, holdes stadig vagt. Professor Friis har beskrevet dette vagthold og finnernes jagt paa ulven: Hele vinteren igjennem, dag og nat, maa finnen være paa færde og holde vagt for ulven, hans værste fiende, der dels enkelt- vis, 1umskt og stadig sniger sig omkring hjorden, dels pludselig kan komme i flok og følge og angribe dyrene. Natten er derfor inddelt i vagter, og skiftevis maa gamle og unge sidde ude iblandt dyrene og passe paa, netop helst, naar ku1den er skarpest, sne-
