49O FINMARKENS Amt aar efter aar. Der fældes nu for tiden neppe 50 aarlig i hele landet, men de fleste af disse dræbes i Finmarken. Dette glubske rovdyr er næst ulven renens værste fiende. Den følger i ulvens spor og fortærer levningeme af dennes rov. Jerven kan ikke tage renen paa aabent land, men den springer paa den fra træer og andet baghold. Den stjæler fisk og kjed fra finnernes boder, og fra finnemes gjemmesteder for slagtet ren kan den drage hele renkroppe. Oteren eller slenter (lutra vulgaris) er almindelig, saa langt laksen gaar op i elvene. Ikke saa faa otere fældes. Oteren lever om vinteren i bække og sjøer. Den kan fanges i otersaks og med faldstokker, ligesom den skydes eller slaaes. Den-er udbredt langs hele kysten til den russiske grændse foruden langt op i elvene. Oteren siges at være meget talrig i de bratte fjelde mellem Bækkarjjord og Torskejjord. For fangsten af oter og kobbe paa Sørøen ydedes i ældre tid en afgift eller fjordleie. Om denne fjordleie skriver Lillien- sk1bld, at den «ydis efter gammel-vis af visse fiorder paa Sør(m, som for skøtteriet aff otter Kobber oc dislige bliffver aarlig bort- forpagtet til den høyst bydende». Afgiften udgjorde for fjordene paa Sørøens indside 6 oterskind, paa udsiden 9. Det heder: «Wed Michelis tider gaar dette brug i 1iordene an, som siden for Weidets skyld maa ophøre.» Om oteren skriver L‘illienskiold: “ «Paa Vand som land hafuer den sin jæfne drift. Strand oc færsche-strøm er den lige til behag, dog udj west-Finmarchen spørgis dets sicherste leye, huorudj Søren dog maa bære pris. Forverch, som aff Ryssen høyt behagis, thi de med dis større fordeel ad Tartariet kand opføris, for hvis Ryssen sig selff deraff ey nøtter, nu ved Uldens udkemning, som mod bæfveruld pas- serer, som at Klæderne derved udenom bebræmmis. Den huide Otter sigis paa Skipho1níen at skulle falde, en god fisketyff, som skarp om sig bider, maa dog for glæbsen giffve tabt.» For oteren har finneme flere navne, som ö’ævres, goaigge, snaf(e. Snakka er en voksen hanoter. Ulven eller vargen, skrubben, graabein (Cam“s lupusj, har paa finsk mange navne, sædvanlig kaldes den gumpe; den har i de sidste aar tiltaget i Finmarken, og der synes at foregaa en indvandring fra øst. I en række af aar synes den rent til- fældig at have fulgt renen, men nu kommer den endog ned i bygden i Alten i flokke paa op til 9 stykker lige ind paa husene- naar nætterne bliver mørke. Sauerne er især udsat, og man har
