1)YRE1.1v 0G .1AGT. 483 Den gaaseart, som ruger i vandet i det indre af Finmarken, er sædgaasen, der er af samme størrelse som den almindelige vildgaas, men har sort, paa midten gulrødt næb og rødgule fødder. Pattedyr. Da Finmarken grændser mod Rusland, er herfra kommet ind en række dyrearter, der stammer østfra. Fra det store og aabne fastland i øst er det fornemmelig landdyrene, der optræder med østlige arter, skjønt der aabenbart ogsaa er kommet en række ferskvandsfiske fra Finland og Rusland Alle de tre spidsmus-arter, som findes i Norge, naar til Fin- marken. Den almindelige spidsmus eller mussh:jer (sorex araneus) kal- der finnerne ciebak; den er, maaske næst lemænene, i somme aar landets hyppigst forekommende pattedyr og forekommer alminde- lig ogsaa i Finmarken. Vandspids“musen eller vondsh;ier (erossopus j’odiens) er sjelden; men da man udk1ækkede lakseyngel ved gaarden Lampe i Alten, anrettede vandspidsmusen saa stor skade, at udklækningen af den grund indstilledes. Finnerne kalder den goa.§.9ko, i Varanger (’ae(–e-goa.§.§ko. Dvergspids-mus eller sh:jerel (sorex minutus) kaldes i Koutokeino bæisko-njunne, som betyder ødelægger-næse. Den almindelige brune rette (mus decumanus) synes ikke at trives iFinmarken; den kommer vistnok med de russiske skibe til Vardø, men man siger, at den dør der. Finnerne kalder rotten roat“to. Dog heder det i den sidste tid, at rotter i Vardø endog optager kampen med rottehunde. Rotten har i det hele den egenhed, at den ikke trives i de fleste kystegne eller i somme indre dalfører. Den er indvandret fra Asien, og i 17ö2 var den kommet til landets vestkyst med skibe. Musm eller husmusen (mus museulus) er almindelig i husene. I pater Hells dagbog fra 1769 heder det, at der da var mus i mængde, men at man tidligere ikke havde kjendt til disse dyr; de var nogle aar tidligere kommet med et russisk melskib og havde senere formeret sig voldsomt. Indbyggerne paa Vardø fik derfor befaling om at lade føre did katte fra Varangerfjorden. Musen kalder finnerne .§njierra. Den lille graamus eller jlnmarksmusen (arviCola ruJocanus) er enkelte aar meget almindelig. Den ansees meget skadelig for græsvæksten, og skade gjør den paa furuskogen. Det er unge kraftige træer, der herjes af denne «finmarksmus», som ved at afgnave barken rundt rodhalsen bliver en svøbe for furuskogen og vistnok er en medvirkende aarsag til furugrændsens forryk- kelse i Finmarken. Den er her sammen med finnernes tamren utvilsomt furuens farligste fiende.
