484 FINMARKENS Au-r. Denne art er en udpræget finmarksform. I Alten og de til- stødende egne optraadte denne art vinteren 1887–88 i store masser og angreb furuen. Finnerne kalder denne mus vuövdde-sapan, som betyder skogmus. Finmarksmusen har en større udbredelse end tidligere an- taget. Den var før kun kjendt fra det nordlige Norge, men an- tagelig forekommer den paa alle vore høifjelde; i de senere aar er den saaledes funden i Saltdalen, Østerdalen og paa Hardanger- vidden. I 1894 havde denne mus et yngleaar i Tromsø og Fin- markens amter. Den almindelige markmu-S eller moldvond (arviCola agrest129) er ud- bredt. Markmusen optræder paa de samme steder som klatre- musen og anretter skade paa furuens roddele. Vonden eller jordrotten, va.s-vond (arvicola amphibius) kan i en- kelte aar være noksaa almindelig; den heder paa finsk buovnjak. Den langhalede klatremus (ar1‘“icola glareola) klat1–er i træerne og angriber furuen. Den arktiske marh-mus (mú“rotus minus) er ligesom finmarks- musen en nordlig form, der er indvandret fra østen. Den lille jordrotte far-tViCola rattiCeps) kan i yngleaarene træffes overalt paa fjeldet, selv ovenfor trægrændsen; derimod vandrer den ikke ned til dalene. I Finmarken gaar den dog helt ned til havet. Under yngleaarene anretter den betydelig skade paa græsset paa de høiereliggende gaarde og paa sætrene. derimod angriber den sjelden træer og buske. Det heder, at af flaggermusene naar ingen til Finmarken. Den nordiske .flaggermus (vespertilio nilssonii) naar vistnok oven- for polarcirkelen og til dalførerne indenfor Tromsø, men vides ikke iagttaget i Finmarken. Imidlertid har finnerne i Karasjok efter (2vigstad et navn for flaggermusen (vesperugo boreal12s), hvilken de kalder gir(lde-sapan eller –flyvemus. Almindelig kalder finnerne flaggermusen væigge-C–i(–a§ eller skumrings-spurv. Navnet soa4je-sapan eller vingemus angives fra Kvænangen. At dømme efter disse navne er fiaggermusen antagelig kjendt i Finmarken I Ivalo elvedal i Enare er flaggermusen (vespertilio murenus) fanget efter Fellman, og den kjendes af navn i Utsjok. Lemænen eller lemende flemmus norvegieus) kaldes paa finsk godde-sapan, hvilket betyder vildrenmus, den kaldes ogsaa baale- sapan, flekmus. Lemænen har sit hjem i Norge. Den fører i regelen et lidet paaagtet liv mellem vidjekrattet og græstueme paa fjeldet, og i almindelige aar ser man lidet til den. Men i visse aar formerer den sig ganske usædvanlig; kuld følger paa kuld hele sommeren igjennem; unger, som er født om vaaren, er drægtige allerede tidlig om høsten, og de gamle kaster ofte et nyt kuld unger, 8–-1O i antal, i det samme rede, som de halv- C
