V‘EKSTLIVET. 443 der sammen med en art vandaks (potamogeton gramineus). En sjeldnere art, myriophyllum spicatum, er ogsaa iagttaget paa enkelte steder i amtet. Hist og her findes blærerod (især utricularia vulgaris), som holder sig flydende i vandet ved luftblærer. En gul vandJilje, nuphar pumilum, er f1mdet ved Tsjoalbmejavrre i Sydvarange1–. Begge arter isoétes er ogsaa iagttagne i Sydvaranger. De er meget uanselige planter og bestaar kun af en roset af korte, stive og græslignende blade. Paa de sumpige bredder omkring vandene er der ofte tætte samlinger af elvesnelden (egmL9etum .fl-uviatile) eller myr-snelden (egui- setum palustre). Det i det sydlige Norge paa denne slags lokaliteter saa al- mindelige græs, tagrør (phragmites communis), er i Finmarken meget sjeldent og findes kun i Landersfjordvatn i Laksefjord distrikt og i Pasvikelven. I smaapytter ofte ved husene vokser ofte et lidet græs, Cata- brosa aguatica. Paa fugtige steder ved vande eller paa strandkanter, men kun i Østfinmarken er der ogsaa en særdeles staselig plante, den giftige nyserod (veratrum album j’. lobelianum), som kan blive mands- høi, og som i Spidsen af stængelen har en tæt samling af gul- grønne blomster. Den findes ikke ellers i Norge. Rathke omtaler denne plante: «Paa Hopseidet voxte der hvide Nyse Rod (ver. album) i Mængde, 3 til 4 Fod høi og derover. Brugen af denne Plantes Rod til Snuus-Tobak har tilforn været meget hyppig iblandt Finnerne, men begynder nu at fortrænges af Tobak, som blandes med Vand og kaldes Vand- eller Vas-Snuus, og paa denne Maade br11ges som Snnustobak.» Lillienskiold, som benævner nyseroden helleborus, beretter om den: «Saa giø1–is ey heller fornøden slig Urt fra fremmede stæder at søge, thi den haffver Voxestæd noch udj landet, oc hældst ved Hops-Eidet, Renøn med fiere dislige stæder. Wiste den Tobach- gierige roodens-kraft, mindre bleff da udj Ro bestaaendis. Woxer til fuldkommenhed, oc bær sit frø maade som Angelica, endog ved anden form anstillet. Naar creaturene aff des løff imod Vaaren fortærer till offverflod, gielder det d’eris Haar, som der- offver maa mistis.» Strandenes vege-tation. I sammenligning med sydligere egne vil strandkanterne i Finmarken frembyde et broget billede. Her findes nemlig ikke bare den slags planter, som almindelig vokser paa sti-andens landet over, men sammen med dem optræder ogsaa
