442 FlNMARKENS AMT. sjelden over Ve m. høi vidjeart, salix myrtilloides, hvis blade ligner skindtrytens saa meget, at et ikke øvet øie let forveksler dem. Den tilhører væsentlig det nordligste af landet. Et par af myrplanterne er eiendommelige for Finmarken og findes i vort land kun her, saaledes en art sildre, saxi-fraga hir- (rulus med oftest kun 1 gul blomst paa en rød1ig, uldhaaret stilk. Denne plante er hidtil kun kjendt fra Koutokeino i nærheden af Maci og fra Sydvaranger, hvor den vokser mellem Tsjoalbme- javrre og Vætsjer, begge steder er der dog temmelig meget af den. Finmarkspors (ledum palustre), en liden, lav busk med over- vintrende blade og talrige, hvide, stærkt lugtende blomster i skjerm i spidsen af grenene, maa ogsaa regnes som en 1inmarks- plante, om den end ogsaa forekommer i Reisendalen i Tromsø amt og endog søndenfjelds paa nogle faa steder. Om «Wilde-Rosmarin eller Finmarchens Velrygendis pors? oplyser Lillienskiold i «Speculum boreale»: W «Tror ieg vel lidet til denne tid paa andre stæder i Norge at være bekiendt. Her udj landet voxer den mæst paa tørre heer oc Mooser, med blade udj effter lignelsen aff den mindre Rosmarin, opnaar dog dis vanskeligere 1 spands høyde udj frem Væxten. Udbræder sig med dis flere greene, som en busk.» Der er paa skogmyrerne i det indre Finmarken og krybendei mosen en lav, liden soløie med gule blomster, ranuneulus lappo- nieus, som ikke findes andre steder i vort land. - Kun i Nordvaranger og i Tanen findes eolpodium lati.folium, et indtil 1 m. høit, stivt græs med smal, rødviolet blomster- samling i toppen. En meget sjelden orkidé, platanthera obtusata, som hos os kun findes paa ganske faa lokaliteter i de nordligste egne og da paa fugtig, men græsbundet jord, vokser ved Kaafjord i Alten. Vegetationen i og ved ferskvande. Ved Finmarkens indsjøer er der kun endel almindelige vækster, derimod ingen, der er eien- dommelige for amtet. Enkelte af vandplanterne synes her at være periodiske i sin udvikling, idet der i enkelte aar er saa lidet af dem, at de vanskelig kan findes, medens de i andre aar paa de samme steder optræder i saadan mængde, at baaden ikke let kan komme frem gjennem dem. Dette er f. eks. tilfældet med den hvide vandsoleie (batrachium heter-ophyllum‘), som især i Koutokeino og i stille viker af Pasvik- elven vokser saa tæt og frodig som vel intet andet sted i landet. I de fleste vande og smaatjern findes hestehale (hippur129 val- garis) og flere steder tusindblad (myriophyllum alterni.florum); iKou- tokeinoelven forekommer den sidste paa sine steder i store mæng-
