v:E1(sT1.1vET. 441 bunden er tør, kan muligens finde sin forklaring i kystegnenes større luftfugtighed og i den ofte langvarige skodde, der afsætter sig som draaber paa vegetationen, uden at det regner. I gode somre modnes multen til de nordligste trakte1– af amtet og ogsaa langt op paa fjeldene, helt til 640 m. o. h. I de største høider sætter planten derimod vistnok ikke engang blomster. I almindelige multeaar kan bærene flekkevis staa saa tæt, at der vilde komme ca. 58 paa l m.2, om de forekom i samme mængde over større strækninger, og paa ganske smaa flekker kan der være saa mange bær, at der vilde komme indtil l6O0 paa l m.2 De planter, som oftest forekommer sammen med multen paa amtets myrer, er en art konglesiv (scirpu.9 (–æ-spitosus), en del star, som earex pauCiflora, (:hordorrhiZa, pallescens og im-igua, sjeldnere Carex livida, og nogle myr-uld-arter, især eriophm“um vaginatum, angustij’olium og den lille alpinum. EriOphOrum (–allithrix, en meget sjelden plante, vokser paa nogle faa steder i N ord- og Sydvaranger. Den ligner er“iophorum vaginat-um deri, at den kun har et aks, men den har rødgul uld istedenfor dennes hvide. Paa enkelte steder i amtet er der ogsaa en anden sjelden myrn1dart, nemlig eriophorum russeolum, der ligesom foregaaende har rødlig uld. Kvitlyngen (andromeda polifolia) med klokkeformede, lyserøde blomster, den vakre, hvidblomstrede jjeldpryd (diapensia lapponiCa), som før er nævnt for fjeldene, O’aablom (pamassia palustris), myr- hat (comarum palustre) med rødbrune blomster, samt ved myr- tjernene bukkeblad (mmyanthes trifoliafa) hører ogsaa sammen med kræklingen og skindt“ryten til de aller almindeligste planter paa Finmarkens myrer. Fremdeles kan nævnes tranebær (især oæycoccus mi(?rocarpu-s), den 1ugtløse myrviol (viola palustrvL9), pestrod (petasites j’rigida), samt paa enkelte steder soldug (drosera rotundij’olia og longifolia), hvis blade ved hjælp af dertil skikkede kjertler fastholder smaa in- sekter og uddrager næringsstoffer af dem. Ogsaa en anden «insektædende» slægt er repræsenteret her, nemlig tættegræs, hvis samtlige landet tilhørende arter vokser i amtet, baade den almin- delige pinguiCula vulgaris, der er den største af dem, og pinguieula alpina, der har hvidgule blomster, og den meget lille pingui(?ula villosa, der har violette blomster. En af de mest iøinefaldende myrplanter er kong-Sspir (pedi- cularis s(–eptrum Carolinum) med et aks af store, gule og røde blomster i Spidsen af den indtil 1 m. høie stængel. Den er ogsaa almindelig ved elvebredderne. Paa torvmyrerne i det indre af Finmarken er der en liden,
