440 F1NMARKENs AMT. mærket paa amtets myrer, nemlig dvergbirken (betula uana), af finnerne kaldet skie“rre (ris). Den kan danne tætte bestande og være raadende over store strækninger. Paa særlig veirhaarde steder er den krybende og dækker marken espalierformig. Dverg- birken holder aldrig i den grad som vidjerne andre planter bort-e, thi dens løv er saa lidet og sidder saa tæt ind til grenene, at lyset nok slipper igjennem ned paa jordbunden. Myrernes egentlige vegetation bestaar af moser, især af tom- mose (sphagnum) eller hvidmose, som den ogsaa kaldes, fordi den i tør tilstand bliver stærkt afbleget. Torvmosen er ofte rød i toppen og kaldes da af finnerne, som anvender den i barnevugger, manna-darffe (barnemose). Den plante, som flndes i størst mængde paa Finmarkens torv- myrer, er multen (rubus Chamæmorus). I enkelte trakter forekommer den i ganske usædvanlig mængde og tildels over meget store stræk- ninger, navnlig i det indre af Sydvaranger og paa Store Tamsø i Porsanger, hvor den antagelig optræder i større mængde, mere tætvoksende, mere produktiv og med mere aarvis frugt end noget andet sted i Norge. Store Tamsø bestaar egentlig kun af en sammenhængende multemyr, som kun langs stranden er omgivet af andet slags lænde. Selv paa smaaøer og holmer er multen meget hyppig. Saa- ledes har f. eks. den lille ø Haaja i Hamme1–fest multemyr over- alt, hvor der ikke er fjeld. Øen er kun 1.8 km.9 stor og kan i gode aar give 3–-4 hl. multer. I Finmarken, som forøvrigt ogsaa ellers i de arktiske egne af vort land, viser mu1ten, hvor den forekommer yderst ude ved havet, en eiendommelig lunefuldhed i valget af lokaliteter. Medens den andre steder er saagodtsom bundet til vaade torvmyrer, har den i de yderste kystegne voksesteder af helt modsat beskaffenhed, nemlig tørre lokaliteter, som man skulde tro aldeles ikke passede for denne plante. Den vokser saaledes her paa sand, undertiden næsten flyvesand, paa kalkbergplateauer, paa skiferterræn, paa hauge, paa flade bergrygge, paa nøgen eller moseklædt ur mellem ste- nene, paa overfladen af store stenblokke, dækkede med et kun faa cm. dybt lag af mosjord, paa strandklipper, i de bratteste tørre bakker i selskab med planter som hundekjeks, ryllik og syre, endvidere i græsbakker, i enge sammen med fuglevikke eller andre engplanter, eller den kan endog trives paa grusflader, som delvis er bevoksede med lavskorper. Paa nogle af disse tørre lokaliteter kan den vokse i mængde og endog sætte rigelig frugt, medens den, mærkeligt nok, kan mangle paa nærliggende myrer. Der er ogsaa andre af vore myrplanter, som i arktiske egne kan forekomme paa tørre lokaliteter, dog ingen saa hyppig som multen. - Dette forhold med myrplanterne, at de kan trives ogsaa, hvor
