. V1EKSTLIVET. 439 En plante, som i vort land væsentlig tilhører Finmarken, er veronica long“iJolia, der er almindelig ved flere af elvene, ogsaa i det indre af amtet. Den bliver her over Ve m. høi. Hist og –her findes ogsaa den klatrende fladbelg, lathyrus palustris, der har vakre, blaaviolette blomster. Især er der meget af denne plante, som ellers i landet er sjelden, ved udløbet af Altenelven og Tverelven. En af vore meget sjeldne star, den lille, blaagrønne (rarex bicolor, vokser ved Børselven i Porsanger. Endelig er der ved amtets vasdrag nogle planter, som ellers ikke findes i vort laud, saaledes primula s“ibirica med blaaviolette, vellugtende blomsterskjerme, især i mængde paa de sandede bredder ved Altenelvens udJøb. Paa græsbundne steder ved elve og strande vokser et lidet konglesiv, s(“irpus alpinus, men kun ved Kolvik i Porsangerfjorden, paa Renøen og ved Børselvens udløb. Crep12S multicaulis er kun kjendt fra et eneste sted, nemlig Moskelven i Nordvaranger. Arenaria lateríflora, en liden arve, tilhører helt Sydvaranger, hvor den har nogle faa voksesteder. For kort tid siden er der paa sandige elvebredder i Øst- finmarken fundet en for vor flora ny plante, en art smelde, silene tatariCa, som har grønlighvide blomster og er ca. V2 m. høi. Chr-ysosplenium tetrandrum, en art maiguld, vokser kun iTanen og i egnene om Varangerfjorden, og en art frøstjerne, (haZíCtrum kemense, ved et par af elvene i Østfinmarken. Følgende 3 arter forekommer foruden i Finmarken ogsaa i Tromsø amt, men mangler forøvrigt i vort land: Mulgedium s“ibiriCum, en pragtfu1d plante med blaa blomster og beslægtet med den almindelige turt, vokser ved nogle af vas- dragene, som ved Altenelvens udløb, ved Tana og ved Karasjokka. Ved fiere elvebredder findes en art fjeldflok, polemonium Gam- panulatum, som har store, blaa, klokkeformede blomster. I Karas- jok by vokser den ogsaa i engene. Stellaria humifu-sa findes ved elvenes ud1øb og paa strand- kanterne, altid lige i havets niveau. l Plante-livet paa myrerne. Finmarken har mange myren I for- skjellige høider over havet, paa fjeldplateauerne, saavel som ved fjeldenes fod, og helt ned til havets niveau, og fra rigsgrændsen til de yderste øer, overalt findes der myrer. Af særlig stor ud- strækning er de f. eks. i Østfinmarken i trakterne om Varanger- fjorden. Ofte er, som før nævnt, store dele af myren overvokset med vidjekrat, og hvis disse er meget tætte, vil det være smaat bevendt med vegetatiouen forøvrigt. Der er foruden vidjerne ogsaa en anden busk, som trives ud-
