438 FlNMARKENS .1mT. Undertiden finder man ogsaa blandt bregnerne bringebæ1–buske (rubus idæus); denne har flere navne paa finsk i de forskjellige egne. I Tysfjord heder den f. eks. bǫsso-muöx:je (hvalbæ1–), i Ranen efter bærets form gippere-muör;je (huebær). Denne busk er dog ikke almindelig, den forekommer kim i de vestligste dele, men der paa sine steder i mængde, saaledes f. eks. ved Langfjo1–dens bund, hvor der endog i gode aar indsamles til salg. Ved et par af elvene vokser amtets eneste rose, nemlig kand- rosen (rosa cinnamomea), som finnerne kalder ceskes muor (torne- træ). Den forekommer dog kun i ringe mængde; nogle buske er der paa et par steder ved Altene1ven og ved Tana i nærheden af Polmak. l Solbær (ribes nigrum) har flere voksesteder ved Pasvikelven, hvor den i enkelte aar kan faa fu1dmodne bær. Især omkring Altenelven findes myr-iCaria germanica, en blaa- grøn busk med smaa, naaleformede blade og lyserøde blomster- aks. Ved Raipas og ved Eibyelven er der særlig større mængder af den paa de sandige bredder. I Finmarken hører ogsaa hjemme rubus ar(:ricus, som er nær beslægtet med bringebærbusken, men som er meget mindre end denne, idet den oftest ikke hæver sig mer end en 10–2O cm. over jorden. Den har i vort land den væsentligste udbredelse i de nordligste egne. I Finmarken vokser den langs de større vasdrag, flere steder i mængde, og er med sine vakre, røde blomster en pryd for elvebredderne. Dens røde bær er spiselige og har en eiendommelig fin aroma; dog modnes de ikke i alle somre, og i enkelte trakter, især ud mod havet, sætter planteu heller ikke altid frugt. I Tanen indsamles bærene til salg. I Karasjok by, hvor planteu er almindelig, staar den endog i engene mellem husene. Langt større udbredelse end hos os har åkerbær- planten, som denne plante heder paa svensk,i svensk Lapmarken, Finland og Rusland, hvor den ogsaa bærer rigeligere frugt. Af andre planter, som forekommer paa elvebredder i amtet, kan nævnes: Den gulblomstrede, vilde valmue (papaver nudicaule), som i mængde vokser ved elven lige indenfor Storvatn i Talvik, og som desuden ogsaa findes ved Østerelven i Nordvaranger, samt et sted indenfor Troldfjorden i Tanen. En star, sem:egræs (Carex aguatilis), er flere steder meget al- mindelig, som langs Pasvikelven, hvor der paa breddeme og paa holmerne i elven er hele enge af den. Ved e1vene vokser ogsaa to arter rørhvein, calamagrostis stri- gosa og lapponi(–a, af hvilke den sidste ikke findes søndenfor Ofoten.
