444 F1NMARKENS AM’I’. saadanne, som man ellers længere syd maa søge andensteds, mest paa fjeldene eller i birkebeltet. Man pleier gjerne at sige, at fjeld- planterne i de arktiske egne gaar helt ned til havets niveau, hvilket kun er et udtryk for det allerede omtalte forhold, at for- skjellen mellem høideregionerne her er mere udvisket. Til de almindelige planter paa Finmarkens strande hører st-randreddik (Cakile maritima), en plante med lyserøde blomster, og de uanselige: svinemelde (atriplex patula), strandgraamelde (atriplax ha-stata) og strandI(iæmpe (plantago maritima med formen borealis). Hist og her vokser ogsaa østen-surt (stenhammaria m-aritima), der har lyseblaa, vakre blomster og graagrønne blade med en smag, som minder om østers. Paa enkelte steder forekommer en art syre, rumex hippolapathum, der kan naa en meget anselig høide, saaledes er den f. eks. i Oldervik i Laksefjord seet over 2 m. høi. Nogle af strandplanterne er ofte fundet langt fra sit natur- lige voksested, inde i dalene eller paa nærliggende fjeldSider, hvor deres frø maa være transporteret hen af de der hækkende fugle. TïPígZO(’hí7l- maritimu-m, en art trehage, der paa nogle steder forekommer i meget store masser, som ved bunden af Jarfjorden, hvor den og en græsart, glyceria maritima, tilsammen danner et tæt vegetationsdække, er saaledes tillige fundet i Børselvens dal- føre 10–12 l(m. fra havet. Og i Nordvaranger vokser den ca. 40O m. fra havet og er her ved Skal1elven helt dominerende paa en flere km.Z stor flade. En meget hyppig plante paa Finmarkens strande er Skjør- bugsurt (eochlearia o.fjiCinalis); i almindelighed er den kun ca. 2O cm. høi, men paa fed mark, gjødslet af sjøfuglene, kan den blive over 50 cm. lang. Den er en af de planter, som man ofte træffer udenfor stranden. Paa de yderste øer stiger den saaledes høit over havet, paa Knivskjælodden til næsten 3O0 m. og kan her vokse paa de lodrette bergvægges hylder. Om brugen af kokleare skriver Rathke i 1802: “ «Den kolde og fugtige Hav Luft begyndte i October at frem- bringe Sygdomme, især blandt den nylig ankomne Garnison; disse Folk vare for største Deel fra Oplandet omkring Trondhjem. Den forskjellige Diæt, det meget salte Kjød, Mangel af friske Spiser og Bevægelse, tildeels ogsaa fugtige og usunde Boeliger frembragte Skjørbug. I de mere formuende Familier blev dette forebygget ved hyppig Brug af Oocleare tillavet som Kaal; den erstatter fuldkommen Savnet af denne; især ved at berøves ved Presning og Vaskning sin alt for store Bitterhed. Den blev ned- saltet til Vinterforraad, eller og man afskuffede Sneen og samlede de grønne Blade og Roden til alle Tider af Vinteren. Øen Vardøe er saa overflødig forsynet med denne Plante og i saa frodig Tilstand, at den neppe nogensteds her i Landet findes i større Mængde.»
