432 FINMARKENS AMT. ‘ og nede ved roden en roset af græslignende blade, vokser paa nogle fjelde, f. eks. paa Borras i Alten, paa Silfarvarre og Svær- holtfjeldene. Ligesom de to foregaaende tilhører ogsaa denne udelukkende de to nordligste amter. En meget nærsta-aende form af den er strandnelliken (armeria maritima), der er en velkjendt plante paa landets sydligere strandkanter helt op til Lofoten, og heller ikke helt mangler i amtet. Paa Sakkabani i Alten findes ligeledes en meget sjelden plante, som savnes i landets sydligere egne, nemlig en art sol- blom, arnica alpina med gule blomsterkurve. Paa nogle faa fjelde i amtet er der ogsaa et lidet græs, en art marigræs. hiero- ehloa alpina, som kun er fundet i landets nordligste egne. Vegetationen i skog og lier-. Paa sydligere breddegrader er der fra toppen af fjeldet og ned til dets fod flere vækstbelter med mere eller mindre tydelig afgrændsning. Hvert belte har sin eiendom- melige vegetation med plantearter, som udelukkende eller dog fortrinsvis tilhører det. Antallet af disse belter aftager, jo læn- gere man kommer mod nord, og forskjellen mellem dem bliver mindre for tilsidst, i de fleste arktiske egne, helt at udviskes. Vegetationens karakter veksler her ikke væsentlig med høiden over havet, men kun efter stedets beliggenhed, efter underlagets geologiske beskaffenhed eller fugtighedsgrad ete. Saaledes er det tildels ogsaa i Finmarken. Vistnok er det saa, at ialfald ide mere kontinentale dele af amtet afløser birke- skogen længere nede paa fjeldsiderne, og enkelte steder endog furuskog plantelivet fra det egentlige snaufjeld. I skogens ly vokser da frem arter, som er mer eller mindre ukjendte ovenfor skogen. Disse er dog stærkt opblandede med planter fra høi- fjeldet, og selv helt ned til havets niveau, til strandkanterne, vil et stort antal, ja, de allerfleste af høifjeldets arter gjenfindes i vegetationen. Det er her et og det samme floraelement, som raader gjennem alle høider over havet, nemlig det, som tilhører ark- tiske egne overhovedet. Kun paa særlig gunstige lokaliteter som paa de lavere fjeldsider og langs elvene i dalbunden er der be- tingelser tilstede ogsaa for planter, som hører hjemme under noget sydligere himmel. Som nærmere omtalt under afsnittet om skog, bestaar ikke saa faa af amtets skoge af furu (pinus silvestris), paa finske bæc(–e. Som egentlig skogdannende optræder furuen nu kun i de indre dalfører, medens den aftager i mængde og i størrelse ud mod kysten; og i de ydre kystegne mangler den eller forekommer som en sjel- denhed og i forkrøblet form, som paa Stjernøens sydside, hvor der paa neset ligeoverfor Korsnes skal vol(se et par smaa furubuske.
