V“EKSTLIVEiT. 433 Vegetationen i Finmarkens furuskoge er meget ensformig og fattig paa arter, hvad enten skogen staar paa sandbund eller mere direkte paa fjeldgrund. Ofte er skogbunden et eneste sammen- hængende lavdække med rensdyrlaven (Cladonia rangij’erina) som hovedart. Enkeltvis sees grønne pletter med mos, og paa sine steder kommer der lyngarter til, som røslyngen (Calluna vulgar12s), blaabær (vacCinium myrtillus) og helst, hvor bunden er noget fug- tig, er der skindfryte (vaCcinium uliginosum). Almindelig i skog- bunden er ogsaa tyttebær (vaCc“inium vit“is idæa). Blaabær- og tyttebærplanten kan undertiden hver for sig danne bunddækket i furuskogen endog over større strækninger. Begge arter og ogsaa skindtryten faar gjerne modne bær i Finmar- kens skoge. De gaar imidlertid ogsaa ofte høit op paa fjeldsiderne og helt langt ovenfor trægrændsen; men i de største høider, hvor de forekommer, sætter de ikke blomst og frugt. Paa nogle steder i Sydvaranger og i Karasjok findes der ogsaa gram Det er en varietet af den almindelige gran (picea e:r:(:el-sa JÎ obovata). Den har mindre kongler, og kongleskjællene er noget forskjellige fra hovedartens. Granen forekommer intetsteds i Finmarken saa talrig, at det bliver skog. Der er i høiden kun mindre grupper eller holt af den. Ved Bjørnsund i Sydvaranger er træerne ganske kraf- tige og naar en høide af indtil 1O m. Langt videre udbredelse end naaletræerne har i Finmarken birken (betula odorata), som her er det almindelige skogdannende træ. Finneme kalder den almindelig soakke, sjeldnere bæssemuorra, hvilket betyder nævertræ. Naar undtages de yderste kystegne, er der birk i alle dele af amtet, om den end ikke overalt vokser saa tæt og over saa stor strækning, at det kan kaldes skog. I nogle af de indre dele af amtet, omkring de indre fjord- hunde og langs de store vasdrag, samt i de nedre fjeldJier er de største og vakreste birkeskoge. Længere ud mod kysten aftager birken i mængde, og dens vækst bliver en anden. Den har høie og ranke stammer paa gunstigere steder, men ud mod kysten bliver den forvreden og tvinges af de haarde vinde ned i en l:rybende stilling. Saadanne forkrøb1ede smaa birketræer, «krampe- træ-er», har paa fisk snit eget navn: lage.§. Paa de allernordligste øer, som Rolfsøen, 1ngøen, Havøen, Hjelmsøen, Maasøen og Magerøen, er birken særlig liden og dan- ner k1–at af en halv meters høide eller endnu lavere, eller den kryber ensom langs jorden med sine grene, hvor der er rigtig barskt. Den naar sin nordgrændse paa den sidstnævnte ø, nemlig paa Knivskjælodden ved 71Ô 9–1O‘. Som lave, krybende buske gjenfinder man den ogsaa paa de yderste tunger af fastlandet, 28 – Finmarkens amt
