vÆKSTI.1VET. 43 1 som tiltrækker sig opmærksomheden ved sine store, hvide blomster, vokser ofte i store masser og sammenhængende over større stræk- ninger og har en vid udbredelse i Finmarken ogsaa opad. En anden plante, som ogsaa ved sine vakre og i rigelige mængder udviklede blomster pryder klipperne er den lille rødfarve(le sildre- art, saxi.fraga oppo.s“itij’olia, som paa finsk kaldes giðða-boallo, der betyder vaarknap; og endelig kan man paa saadanne steder finde de tre hvidblomstrede sildrer, saa-ijYraga (–ernua, rivulaffs og Cæ9pi- tosa, der dog trives bedst, hvor der er lidt jord over klippebunden. Sammen med dem staar undertiden den lille, uanselige springklap- art Cardamine bellidijolia. I stenurer eller paa tørre berghammere vokser blaalyngen (phyllodoCe eoerulea) og den lille andromeda hypno“ides med fine, moslig11ende stængler og blade og smaa, hvide klokkeblomster. Sammen med denne vokser en anden nærbeslægtet, men grovere art, andromeda tetragona, en plante, som i vort land ikke vokser søndenfor Salten, og i Finmarken kun i den vestlige del. I høi- arktiske egne har denne art tildels en vid udbredelse, og den er paa steder, hvor den forekommer i større mængder, som paa Grønland, en nyttevækst, idet dens haarde, træagtige grene an- vendes som brænde. Paa Finmarkens fjelde synes den ogsaa at trives paa de tørre lyngmarker, hvor røslyngen (Calluna vulgar‘L9j optager den væsentligste plads. Her staar den ofte i selskab med nordens «alperose», rhododendron lapponi(Þum, en liden busk, som er halvt skjult i lyngen, fra hvilken dens øverste gre11spidser med de vakre, violetrøde blomster rager op. Vor alperose er en af landets sjeldne planter, og heller ikke i Finmarkens amt har den nogen vid udbredelse, idet den kun holder sig til de vest- ligere fjelde. Paa Finmarkens høifjelde er der ogsaa andre sjeldne planter. Saaledes vokser der paa Vasbotnfjeldet i Talvik en stjerne- blomst, stellar“ia longipes, som foruden et sted i Nordreisen ellers ikke findes i vort land. Den staar her paa fugtige afsatser sam- men med den før nævnte myrk1æg, pediCularis hirsuta, og en eien- dommelig form af stjernesildren, saxij’raga stellaris var. Comosa, som skiller sig fra hovedarten derved, at den istedenfor blom- ster og paa disses plads udvikler samlinger af smaa skjæl- lignende blade, «løgknopper». Kun den allerøverste blomst er normal. I det indre Alten og paa Skogerøen i Sydvaranger vokser en meget sjelden star, (:arex holostoma; den findes ogsaa paa et par steder i Tromsø amt, men ellers ikke i vort land. En meget vakker plante, armer-ia sibiri(:a, som i Spidsen af stæng1en har en tæt, hovedlignende samling af rosenrøde blomster
