422 FINMAm(ENS Amt saaledes, at nordmændene, enkelte vistnok allerede i det trettende aarhundrede, slog sig ned paa kysterne sammen med sjøfinnerne, og efterhaanden som tilgangen paa brændsel længer ud blev spar- som, trak befolkningen sig længere ind ifjordene, saa disse blev mere bebygget. Trangen til folkehjælp, tjenere og tjenestepiger var stor i Finmarken i ældre tid, og den danske regjering forsøgte at hjælpe paa dette ved at gjøre Finmarken til et forvisningssted; særlig var det de, som havde gjort sig skyldig i sædelighedsforbrydelser, der efter Kristian V’s lovbog forvistes til Finmarken. Skjønt landet paa denne maade ikke blev forsynet med gode folk, var trangen til tjenere saa stor, at man paa forhaand hos fogden’abonnerede paa tjenere og tjenestepiger blandt de til forvisning dømte. I den første halvdel af det 18de aarhundrede begyndte den kvænske indvandring, og denne tog fart i det 18de aarhundrede under uaar i Finmarken. Ellers er der overalt i Finmarken folk, som stammer fra mange dele af Nor-ge, og ligesaa familier, som stammer fra danske og andre udenlandske handelsmænd fra monopolhandelens tid. Kolonisation har foregaaet uden særlig opmuntring i et par dalfører af nordmænd søndenfra. I en sidedal til Altendalen, Tverelvdalen, er en gudbrands- dalsk og en østerdalsk koloni, hvis beboere i et og alt har ved- ligeholdt sin hjembygds sæder og skikke. Befolkningen her er efterkommere af arbeidere ved Kaafjord kobberværk, som slog sig ned som jordbrugere, og gaardene er vel bebyggede. De har, som nævnt, vedligeholdt sit sydlandske stel og skikke, der for en stor del er forskjellige fra kvænernes paa Elvebakken og Elvestrand. I Sydvaranger, hvor kvæner er vandrede ind og har bosat sig, nedsatte sig ogsaa nogle nordmænd sydfra, da veiarbeidet foregik i Sydvaranger ca. l870 og følgende aar. Den med veiarbeidet forbundne kolonisation er lykkedes for- saavidt, som der af veiarbeiderne og ved dem opkaldte san1bygdin- ger bosatte sig 10 mænd med familier. “ I 1869 kom 28 veiarbeidere fra det sydlige Norge til Fin- mai-ken. Af disse var i 187O kun 17 i arbeide ved veianlæg- gene, 1 var død og de øvrige 1O havde forladt arbeidet. 2 per- soner med familie havde bosat sig i Langfjorddalen, og en 3dje havde søgt at faa –jord mellem Elvenes og Jarfjord, 1 familie slog sig ned ved Coalbmejavrre. Sommeren 1871 blev opsendt 1O veiarbeidere fra det Trondhjemske. I skrivelse af 27de sep- tember 1872 opgaves, at 1O veiarbeidere i Sydvaranger havde begjæret opmaaling af bopladse. I 1872 var der dengang bosat 1O veiarbeidere med familier
