BEBYGNING. 421 I Gamvik er to brønde, og paa de omliggende høider er ad- gang til godt og rigeligt vand ved ledning. I Berlevaag er der talrige brønde; de fleste har overbyg-ning af træ, men er ikke beskyttet mod tilsig. Fiskehoveder og andre stinkende ting ligger ofte i nærheden. Paa en sandslette bagen- for en del af bebyggelsen ligger den mest benyttede brønd med godt vand. Længere oppe paa denne sandslette, helt udenfor været, er en større brønd lige i kanten af en elv, hvis bredder er opmuret. Der findes endvidere en anden elv, som gaar parallelt med den første gjennem den sydligere del af sandsletten, ligeledes forsynet med brønd. I Havningberg findes seks brønde inde i været mellem husene og to udenfor. Af de første ligger flere lige ind til bygningerne; de er alle forsynet med noksaa stor træoverbygning med dør, men er ikke beskyttet mod tilsig. Der kan ledes vand fra et bassin paa en høide et stykke fra været, og derfra kan skaffes godt drikkevand. Havningberg er et meget stort fiskevær, som besøges af mange; det har hyppig været hjemsøgt af tyfoidfeberepidemier, og Smit- ten er udbredt ved fiskere, der er kommet syge hjem fra Hav- ningberg. Tyfoidfeber kan faa stor udbredelse ved brøndenes beliggenhed tildels lige ind paa husvæggene, udsat som de er for tilløb af en hvilkensomhelst art. Alle brønde her er gravet i grus og sand, de holder alle vand, og tilsiget synes at være rigeligt. De yderst liggende har tilsig fra hjeldbrugene, de andre ansees for br11gbare, men vandet er af gulagtig farve. Der kan lægges ledning, men den bliver forholdsvis kostbar. I Kiberg tager man foruden fra brønd ogsaa vand fra en elv i den ene udkant af været. I alle vær ligger vandkilderne aabne for alle slags overflade- tilsig, ofte lige fra affaldsdynger; de ligger uden beskyttelse mod tilsig fra de store masser fiskeaffald, og vandet forurenses under selve vandhentningen. Kun enkelte steder er der en sær- skilt bøtte for ophentningen af vandet; almindeligvis stikker hver mand sit kar ned i brønden. – C Brønden er om vinteren, naar der er meget sne, ofte kun som et dybt hu1, og paa randen er der traak af støv1er, som har vadet i affald og smuds rundt om og inde i rorboderne. KOI011i8fiti0II I F îIl11lfi1’k0Il. I ga-mmel tid var Finmarken et norsk skatteland eller ko1oniIand, og naar undtages fjeldfin- neme og vel en del sjøfinner, Saa er alle Finmarkens beboere historisk seet koIonister. Denne kolonisation er gaaet for“sig
